I foråret lancerede ESSVE et nyt system, HDS (Hidden Decking System), der gør det let at lave eksklusive terrasser med skjult montage. Og det er ifølge virksomheden selv blevet en gedigen succes.
– HDS blev bogstaveligt talt revet af hylderne i både Norge og Sverige. Vi har slået alle salgsrekorder og såvel butikker som professionelle håndværkere har taget HDS til sig. Siden annonceringen har vi også mærket en kæmpe interesse for HDS i Danmark, fortæller Søren Dagø, Sales Manager, ESSVE Danmark.
I løbet af sommeren har vi testet systemet hos flere danske håndværkere, der entydigt er meget begejstrede.
Sales Manager Søren Dagø ESSVE Danmark
Systemet gør det muligt for professionelle håndværkere at tilbyde deres kunder, eksklusive terrasse- og træbeklædningsløsninger uden synlige skruer – og til en rimelig pris. Med HDS skal man hverken forbore, montere propper eller bruge specielle beslag for at få et smukt resultat. Med ESSVE HDS monteres skruen i siden af brættet med et nyudviklet monteringsværktøj samt specialbit og skrue. Slutresultatet bliver luksuriøst og holdbart – uden synlige skruehoveder, sprækker eller splinter.
– I løbet af sommeren har vi testet systemet hos flere danske håndværkere, der entydigt er meget begejstrede. HDS er let at bruge, men giver et både holdbart og luksuriøst slutresultat. Heldigvis har sommervejret forlænget sæsonen for terrassebyggeri, så nu hvor vi er klar med HDS i de danske butikker, forventer vi også en meget stor interesse her, slutter Søren Dagø.
Monteringsværktøj og specialbits til HDS kommer i to størrelser alt efter, hvilken bredde brædderne har: 85 til 110 mm og 110-150 mm. Der bruges en specialudviklet terrasseskrue. Skruen er af syrefast rustfrit A4 stål og dens pileformede spids minimerer risikoen for sprækker samtidig med at den reducerer iskruningsmomentet.