Ny rammeaftale til Skjøde

Odense Kommune har igen valgt Odense Bygningsservice, der er Skjødes serviceafdeling i odenseområdet, til rammeaftale. Denne gang gældende for fire år.
Odense Bygningsservice er foruden tømrerentreprisen også kommet med på murerentreprisen i rammeaftalen om håndværksserviceydelser i Odense Kommune. Foto: Colourbox.
Odense Bygningsservice er foruden tømrerentreprisen også kommet med på murerentreprisen i rammeaftalen om håndværksserviceydelser i Odense Kommune. Foto: Colourbox.

Odense Bygningsservice, der er Skjødes serviceafdeling i odenseområdet, har de seneste tre år varetaget tømrerentreprisen i rammeaftalen om håndværksserviceydelser i Odense Kommune. Denne aftale har i en ny og udvidet udgave været ude i en ny licitationsrunde, hvor 22 forskellige håndværkere i og omkring Odense har ansøgt om at afgive bud, hvoraf de 15 mødte op til licitationen. Her lykkedes det Odense Bygningsservice at genvinde aftalen de næste fire år. Ud over tømrerentreprisen er Odense Bygningsservice nu også kommet med på murerentreprisen. Det oplyser Skjøde.

– Det er en helt fantastisk dag. Vi glæder os over, at der de næste fire år også her er masser af opgaver til vores dygtige svende og lærlinge, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Odense kommune, siger afdelingsleder for Odense Bygningsservice, Lars Christian Jensen.

Det er en helt fantastisk dag. Vi glæder os over, at der de næste fire år også her er masser af opgaver til vores dygtige svende og lærlinge.

Lars Christian Jensen Afdelingsleder, Odense Bygningsservice

Relateret indhold