Arbejdsbukser med pasform og ventilation

L.Bradors nye arbejdsbukser 1052pb er en finpudset version af modellen 105pb fra 2012.
L.Brador 1052pb kommer i tre forskellige farver: grå, sort og kaki. Pressefoto.
L.Brador 1052pb kommer i tre forskellige farver: grå, sort og kaki. Pressefoto.

1052pb

  • L.Brador 1052pb kommer i tre forskellige farver: grå, sort og kaki – alle med sorte detaljer. Bukserne har stretchstof over bagdel, front, skridt samt på for- og bagsiden af knæene. Ventilation på lårenes inderside reguleres let med lynlås, og bukserne kan også lægges fem centimeter ned, så de er lettere at tilpasse til brugerens længde. På 1052pb har L.Brador flyttet id-kort-lommerne op, for at bukserne opfylder de nye regler om ID06, som træder i kraft i løbet af 2016.

Det siger sig selv, at når man går dag ud og dag ind i sit arbejdstøj på byggepladsen, vil det altid være en fordel at gå i noget, der er behageligt at have på. Derfor er der også hele tiden noget, der kan forbedres for producenterne af arbejdstøjet.

L.Brador kan nu præsentere sit seneste bud på en arbejdsbuks, som har fået navnet 1052pb.

– I vores udvikling af arbejdstøj arbejder vi konstant med at bevæge os ud af vores egen komfortzone for at leve os ind i kundens hverdag og skabe forudsætninger for et mere sikkert arbejde. I vores nye kollektion har vi ladet os inspirere af funktionstøj, som ofte har innovative løsninger, og hvor materiale, funktion og design går hånd i hånd. Funktion og komfort har været nøgleordene, siger Tommy Larsson, kategorichef hos L.Brador, i en pressemeddelelse.

Opdatering af 105pb

De nye arbejdsbukser fra L.Brador er en opdateret version af de populære bukser 105pb, som blev lanceret i 2012. I den nye kollektion har L.Brador blandt andet øget andelen af stretchkevlar, skabt ventilation på lårenes inderside samt gjort pasformen smallere, hvilket ifølge producenten bidrager til, at knæpuderne sætter sig i den rigtige position – uanset arbejdsopgave.

– Efter vores lancering i 2012 har vi bemærket en forandring i branchen, hvor stadigt flere tager sig større friheder hvad angår design og materialevalg. Nu tager vi endnu et skridt fremad og håber, at det kan inspirere resten af branchen endnu mere. Denne gang har vi fokuseret på detaljer, som letter i arbejdet. Vi har blandt andet gjort hængelommerne lidt bredere og dybere samt udviklet mobillommen ved at erstatte den traditionelle velcro med magnetlås for at give den længere levetid, lyder det fra Tommy Larsson.

Der har i udviklingen været fokus på pasform og en god funktion. Pressefoto.
Der har i udviklingen været fokus på pasform og en god funktion. Pressefoto.

Relateret indhold