Renoveringen af Kirkebjerg skole

31. august kåres vinderen af Renover Prisen 2017. I denne uge præsenterer vi dag for dag de seks finalister. I dag finalist nr. 3 - Kirkebjerg Skole i Vanløse.
Foto: Carsten Ingemann.
Foto: Carsten Ingemann.

Parterne bag projektet

  • Bygherre: Københavns Kommune v. KEjd
  • Totalrådgiver og arkitekt: KANT arkitekter A/S
  • Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
  • Entreprenør: Hugo Svaneeng A/S

119 projekter fra hele landet var indstillet til Renoverprisen, og de seks nominerede projekter er vurderet i forhold til syv kriterier: Eksempelværdi, energikrav og bæredygtighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet.

Kirkebjerg Skole i Vanløse, der er opført i 1943, er en bevaringsværdig aulaskole. Skolen stod over for en udvidelse fra tre til fem spor, hvilket blev muligt med opførelsen af en ny bygning på matriklen. Men det betød, at den eksisterende bygningsmasse også skulle tilpasses de behov, der var opstået i forbindelse med udvidelsen.

Skolen har derfor undergået en helhedsrenovering. Opgaven rummede mindre ombygninger, genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed.

Renoveringen har bl.a. omfattet akustikregulering i aulaen med træpaneler, der er udført som de oprindelige paneler, aktivering af gangarealer til flere funktioner og solafskærmning tilpasset de bevaringsværdige facader. Arbejderne er udført nænsomt med respekt for skolens oprindelige karakter, og skolen er samtidig gjort moderne og brugsvenlig i forhold til nutidige læringsprincipper.

Helhedsrenovering og kapacitetsudvidelse af klassisk aulaskole med respekt for den oprindelige, fine arkitektur

Kirkebjerg Skole er en af seks finalister, der er blevet nomineret til Renoveringsprisen 2017.

Se også omtalen fra mandag af Gråbrødrevej 19.

Se også omtalen fra tirsdag af Retten i Aarhus.

Se video fra projektet.
Foto: Carsten Ingemann.
Foto: Carsten Ingemann.

Relateret indhold