På en højt beliggende grund ved Vejle opføres nu et 10 etagers højhus med 29 ejerlejligheder, herunder to Penthouse lejligheder.
Den formelle bygherre er KH10 P/S, et selskab i Kryger Development A/S koncernen, der har Kristian Kryger, Silkeborg som hovedaktionær. De seneste 15 år har han arbejdet med udvikling og investering i ejendomme, og besidder i dag en solid portefølje af ejendomme.
KrygerHus opføres i totalentreprise af Dansk Boligbyg a/s i samarbejde med arkitektfirmaet Luplau & Poulsen og ingeniørfirmaet Niras. Det traditionelle første spadestik blev taget onsdag den 3. maj af Vejles borgmester og Kristian Kryger.
Dansk Boligbyg a/s afleverer de 29 boliger, så de er klar til at blive taget i brug til maj næste år.
Der bliver tre lejligheder i hver af de første ni etager, og to Penthouse lejligheder på 10. etage.
Krygerhus ligger på Smaragdvej i Vejle, og projektet kaldes populært for ‘Den Grønne Smaragd II’, da der i området i 2009 blev opført 30 prisbelønnede boliger, som ligger smukt placeret i en skovlomme op ad Uhre Skov.
Bygherren har en forventning om at opføre flere ejerboliger på et fremtidigt byggefelt på grunden – som etape 2 af det nuværende projekt.
Filosofien er, at KrygerHus skal udtrykke sig som en helhed med naturen og byen, hvor der er taget hensyn til det smukke landskab og skovlommen, hvor bebyggelsen opføres.

