Grundstensindmuring ved byggeri i Køge

Borgmester Flemming Christensen til rejsegilde og grundstensindmuring på 43 nye lejligheder i det nye bykvarter på Søndre Havn.
Strandengen er klar til indflytning til foråret. Foto: Arkitektgruppen.
Strandengen er klar til indflytning til foråret. Foto: Arkitektgruppen.

I morgen onsdag inviterer Arkitektgruppen til kombineret rejsegilde og grundstensindmuring på byggeriet Strandengen med 43 nye lejligheder samt p-kælder på Søndre Havn i Køge.

Projektet er udviklet af Arkitektgruppen og har en beliggenhed direkte ved Køges Strandeng med frit udsyn over Køge Bugt.

Det er blandt andet Køges borgmester Flemming Christensen, der vil hjælpe med at indbygge grundstenen. Samtidig med grundstensindmuringen bliver der afholdt rejsegilde efter gammel tradition som bygherrens hyldest og tak til håndværkerne for projektet.

Klar til foråret

Strandengen, som er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten, er det første boligprojekt i Køges nye bydel på Søndre Havn og dermed en milepæl i udviklingen.

Området er i gang med en gennemgribende udvikling fra nedslidt havneområde fra 1900-tallet til et attraktivt, nyt byområde i Køge der omfatter både boliger, kulturtilbud, erhverv og nye rekreative tilbud. I byudviklingen bliverer der lagt vægt på at bygge videre på havnens historie og i det omfang, der kan findes nye anvendelser, bevare havnens karakteristiske bygninger.

Byggeriet er igangsat medio 2016 og står indflytningsklar i foråret 2017.

Strandengen får 43 boliger med p-kælder.
Strandengen får 43 boliger med p-kælder.

Relateret indhold