To erfarne profiler skal styrke Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg har indenfor få måneder tiltrukket Claus Møller Pedersen og Arne Becker, der begge er erfarne byggefagfolk. Med deres solide erfaringer fra byggebranchen skal de være med til at udvikle bæredygtigt byggeri og fremtidens boligformer.
50-årige Arne Becker, der har mere end 20 års erfaring fra entreprenørbranchen, tiltræder som ny regionsdirektør i Dansk Boligbyg i Østdanmark pr. 1. maj. For få måneder siden blev han ellers ansat til at lede NREPS byggeafdeling.
50-årige Arne Becker, der har mere end 20 års erfaring fra entreprenørbranchen, tiltræder som ny regionsdirektør i Dansk Boligbyg i Østdanmark pr. 1. maj. For få måneder siden blev han ellers ansat til at lede NREPS byggeafdeling.

Arne Becker bliver fra 1. maj regionsdirektør og dermed frontfigur for Dansk Boligbygs team og aktiviteter i Østdanmark. Det 25 mand store team i Roskilde er allerede blevet styrket med en erfaren afdelingsleder, mens rekrutteringen af endnu en afdelingsleder er i gang. Målet er at udvikle forretningen med et øget fokus på samarbejder med større institutionelle bygherrer og videreudvikle leverancerne inden for fremtidens boligbyggeri.

Arne Becker (50 år) blev ellers præsenteret som direktør for byggeri i NREP med tiltrædelse d. 7. februar i år, men det bliver altså her få måneder efter Dansk Boligbyg, der får gavn af Arne Beckers erfaringer. Inden den korte romance med NREP var han viceadministrerende direktør/CCO i Barslund, der som bekendt gik konkurs i november 2021.

Inden da var han koncerndirektør/COO hos MT Højgaard, ligesom han i 10 år har været direktør i NCC Construction Danmark. Han har mere end 20 års erfaring fra entreprenørbranchen på direktionsniveau i koncernledelser og fra flere bestyrelsesposter – bl.a. som næstformand i Dansk Industri BYG.

I sit nye job får han direkte reference til Dansk Boligbygs CEO Anton Nørgaard. Han udtaler:

– Siden etableringen på Sjælland i 2003 har vi oplevet støt stigende aktivitet. Derfor etablerede vi i 2019 endnu en afdeling i Roskilde, så der nu er to. Vi har gennem længere tid haft et ønske om at styrke vores tilstedeværelse i regionen yderligere, hvilket sker nu. Aktivitetsniveauet inden for nybygning og renovering af boliger på Sjælland og i Hovedstadsområdet er højt, hvilket forventes at fortsætte i de kommende år, siger Anton Nørgaard.

Claus Møller Pedersen, der tiltrådte som afdelingsleder 1. februar, har allerede opfyldt en del af Dansk Boligbygs ønske om at styrke virksomhedens tilstedeværelse i Østdanmark.
Claus Møller Pedersen, der tiltrådte som afdelingsleder 1. februar, har allerede opfyldt en del af Dansk Boligbygs ønske om at styrke virksomhedens tilstedeværelse i Østdanmark.

Solide erfaringer

Ud over ny regionsdirektør har Dansk Boligbyg mandet op med en ny afdelingsleder i Østdanmark i form af Claus Møller Pedersen (57 år), der tiltrådte 1. februar. Også han kommer med solide erfaringer fra byggebranchen. Inden tiltrædelsen var han senior projektchef i NCC Øst. Tidligere har han arbejdet 18 år i HP Byg som projektleder, projektchef og afdelingschef. Undervejs i karrieren har han desuden arbejdet som projektleder i NCC, som underdirektør i CEG og som administrerende direktør og partner i TN Entreprise.

Dansk Boligbyg er desuden i færd med at rekruttere endnu en afdelingsleder til afdelingen på Sjælland, sådan at Jeppe Nielsen efter eget ønske kan gå på pension efter 20 år i Dansk Boligbyg, heraf de seneste ni som regionsdirektør og afdelingsleder i Roskilde.

Dansk Boligbyg er blandt de 10 største hoved- og totalentreprenører i Danmark. Virksomheden har speciale i bolig- og institutionsbyggerier og beskæftiger 106 fuldtidsansatte medarbejdere i hele landet.

Relateret indhold