Udelad kun dampspærren, hvis to faktorer er opfyldt

Vil du udelade dampspærren, når tagrummet skal efterisoleres, er det vigtigt at sikre både tilstrækkelig lufttæthed i loftskonstruktionen og tilstrækkelig ventilation af loftsrummet. Alternativt risikerer du skimmelvækst på overfladerne i tagrummet - og skimlens konsekvens for indeklima, konstruktion og sundhed.

Byge-Erfa

  • Byg-Erfa’s erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”, forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfa’s Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
  • Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.

Det nye erfaringsblad fra Fonden Byg-Erfa siger det temmelig klart:

Når der efterisoleres i bygninger med ventilerede tagkonstruktioner og uudnyttede tagrum, blæses eller udlægges der ved traditionel efterisolering ny isolering over loftskonstruktionen – for at reducere energiforbruget til opvarmning. En dampspærre kan kun udelades ved efterisolering, hvis der er tale om en tilstrækkelig lufttæt loftkonstruktion – og et tilpas velventileret tagrum.

Det kan lyde enkelt, men sagen er, at de faktorer kan være komplicerede at opfylde fuldstændigt, siger forfatteren af erfaringsbladet, Eva B. Møller, professor på DTU. I samarbejde med Erik Brandt, civilingeniør på BUILD, og Thor Hansen, civilingeniør på Teknologisk Institut, har hun udarbejdet erfaringsbladet ‘Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’, der er udgivet af Fonden Byg-Erfa.

– Tidligere har store mængder isolering betydet, at man skulle montere en dampspærre, men nye undersøgelser viser, at sidstnævnte kan udelades, hvis ventilationen er fyldestgørende og loftskonstruktionen er tilstrækkelig lufttæt. Det er kun opfyldt, hvis der før efterisoleringen ikke er fugtproblemer i tagrummet, og man ikke ændrer på lufttætheden, f.eks. med udboringer til spots, og ventileringen af loftsrummet er intakt, siger Eva B. Møller og tilføjer:

– Men det sikreste er altid at have en tæt dampspærre i loftskonstruktionen, for i nogle tilfælde fører simpel efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer i tagrummet, slår Eva B. Møller fast.

Pudsede lofter og dampspærre

I ældre huse uden dampspærre er der typisk pudset loft, og så længe det pudsede loft er intakt, sikrer det en vis lufttæthed i konstruktionen, hvor opstrømning af fugtig indeluft derfor bliver hindret. Et pudset loft hindrer derimod kun i ringe grad diffusion, fordi det er diffusionsåbent.

– Fugtbelastningen i et tagrum over et loft, hvor der ikke er etableret dampspærre, er derfor højere end over et loft med dampspærre. Imidlertid er den ekstra fugtbelastning fra diffusion så lille, at den er uden betydning i et velventileret tagrum, siger Eva B. Møller.

Derfor kan lufttætte konstruktioner, f.eks. spartlede gipspladelofter eller pudsede lofter med intakt puds, efterisoleres med fleksibel isolering, f.eks. plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale, uden at der etableres dampspærre. Men kun når forudsætningerne, som er beskrevet i erfaringsbladets afsnit ‘Vurdering inden efterisolering uden dampspærre’, er opfyldt, understreger Eva B. Møller.

Altid godt at isolere tagrum

Tidligere anbefalede man at etablere en dampspærre, hvis den samlede tykkelse af den oprindelige isolering og efterisolering i loftskonstruktionen oversteg 150 mm. Undersøgelser har dog vist, at selvom en øget isoleringsmængde i loftskonstruktionen reducerer varmetilførslen til tagrummet, påvirkes temperaturen i et velventileret tagrum ikke i betydelig grad.

– Om isoleringstykkelsen er 150 mm eller derover har derfor ikke har en betydning for, om der bør etableres dampspærre, når tagrummet er velventileret og loftskonstruktionen er lufttæt. Derfor overvejer nogen at udelade dampspærren – og det kan i nogle tilfælde, hvor bestemte faktorer er opfyldt, være en acceptabel løsning. Gør man det, er det dog vigtigt, at man gør sig klart, at det kræver en ‘holden tungen lige i munden, siger Eva B. Møller, professor på DTU.

Hun understreger, at det altid er en god ide at efterisolere sit tagrum – også gerne med mere end 150 mm isolering.

Læs mere om:

– Dampspærrens funktion i loftskonstruktioner ïFugtforhold i ventilerede tagkonstruktioner

– Pudsede lofter ïVurdering inden efterisolering uden dampspærre ïLufttæthed

– Skimmelsvampevækst

– Forhold efter isolering

– Opsætning af dampspærre

– Isoleringsmaterialer – diffusionsåbne og -tætte

I erfaringsbladet ‘Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’ (ID-nummer: (37) 21 06 15.

Relateret indhold