Nyt boligprojekt på vej på havnen i Køge

KPC og Køge Kyst indgår aftale om 7.400 kvadratmeter boligbyggeri på Søndre Havn.
Søndre Havn omdannes i disse år til en helt ny bydel. Foto: Martin Håkan/CoverGanda.dk.
Søndre Havn omdannes i disse år til en helt ny bydel. Foto: Martin Håkan/CoverGanda.dk.

KPC går nu ind i udviklingen af boliger i et nyt projekt på i alt 7.400 etagemeter på Søndre Havn, som er ved at vokse til et nyt byområde ved kysten centralt i Køge. Byggefeltet ligger i et område med i alt 10 nye boligprojekter og flere nye på vej. I alt planlægges der over 1500 boliger i bydelen med ny infrastruktur, grønne områder og nærhed til natur og strand.

Søndre Havn er karakteriseret af grønne områder mellem byggerierne, almindinger, der både fungerer som klimasikring og grønne oaser i byområdet. Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten.
Søndre Havn er karakteriseret af grønne områder mellem byggerierne, almindinger, der både fungerer som klimasikring og grønne oaser i byområdet. Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten.

Byudviklingsselskabet Køge Kyst og KPC har aftalt, at byggeriet både skal designes og opføres, så det som minimum opnår DGNB-guld certificering.

Næste skridt er udarbejdelsen af et værdigrundlag og derefter et skitseprojekt med flere detaljer om selve projektet. Derefter skal skitseprojektet godkendes af Køge Kysts bestyrelse, og med projekterings- og myndighedsarbejde er der udsigt til anlægsstart næste år.

Relateret indhold