Henning Larsen Architects har vundet prisen om at udvikle et 15,5 hektar stort område syd for Göteborg. Det skriver tegnestuen på deres hjemmeside. Området kommer til at hedde Humlestaden, og planen er, at der skal skabes fællesskab gennem grønne områder og fælles haver.
– Haver kan være et lige så stærkt mødested som en plads eller et shoppingcenter. I Humlestaden bruger vi naturen som en driver for samværet. Samtidig er vi inspireret af det aktive gadeliv i Göteborgs Haga-kvarter, og kombinerer det her med muligheden for at skabe små netværk af selvforsynende haver og fælles aktiviteter i naturen, siger Søren Øllgaard, der er partner i Henning Larsen Architects.
Masterplanen er udviklet i samarbejde med Stena Fastigheter og Ikano Bostad.
Den nye by kommer til at ligge i Göteborgs Västra Frölunda kvarter. Humlestaden, der oversættes ?Humlebyen,? refererer til områdets tidligere funktion som hovedsæde for et af Sveriges største bryggerier, Pripps. Før bryggeriet var området dedikeret til lokalt landbrug og frugtplantager.
Konceptet for Humlestaden finder inspiration i byhavebevægelsen, der daterer sig helt tilbage til England i slutningen af 1800-tallet som en trodsreaktion på det hektiske liv i de industrialiserede byer.
Byggeriet af Humlestaden begynder i 2022 og vil huse 3000 indbygere, når det forventes at stå færdigt i 2024.