Barfoed klar til næste etape af Munkebjerg Park

Ejendomskoncernen har offentliggjort planerne for de næste års aktivitet i den nye bydel i Odense.
Barfoed Group igangsætter med byggestart i august første etape af byens største bydelsprojekt med en ejer, hvor der i næste etape opføres i alt ca 20.000 kvadratmeter bolig- og erhvervslejemål til egen portefølje til en værdi af 475-500 millioner kroner.
Barfoed Group igangsætter med byggestart i august første etape af byens største bydelsprojekt med en ejer, hvor der i næste etape opføres i alt ca 20.000 kvadratmeter bolig- og erhvervslejemål til egen portefølje til en værdi af 475-500 millioner kroner.

Barfoed Group opførte i 2010 de første 188 lejeboliger på Munkebjerg Park. Nu har Odense Kommune netop vedtaget en ny lokalplan for Munkebjerg Park, der samlet set giver den lokale ejendomskoncern muligheder for yderligere 65.000 kvadratmeter byggeret.

Det drejer sig om cirka 15.000 kvadratmeter erhverv – herunder institutioner kontor, dagligvarer, fitness, detail og hotel. De resterende 50.000 kvadratmeter vil blive moderne lejeboliger i alle størrelser.

Byggeriet forventes opført etapevis over de kommende fire-fem år. Hele bebyggelsen vil blive i alt 75.000 kvadratmeter og have en samlet værdi på mere end halvanden milliard kroner. Det er samtidig den familieejede ejendomskoncerns største ejendomskompleks i porteføljen.

Tegnes af Juul & Frost

Munkebjerg Park er med sin unikke beliggenhed i Odense M nabo til Syddansk Universitet, Forskerparken, EUC Lillebælt, Syddansk Erhvervsskole og det nye super sygehus (OUH) med flere, og området har et stort behov for alle typer lejeboliger, da mere end 60.000 mennesker vil bo og arbejde i området til daglig.

Både bolig- og erhvervsdelen tegnes af arkitektfirmaet Juul & Frost.

– Vi har sammen med dygtige rådgivere og Odense Kommune arbejdet længe på denne lokalplan og hele udviklingen af området og bydelen, og det er for Barfoed Group en stor opgave, som vi glæder meget til at komme i gang med. Det er for virksomheden og familien en vigtig milepæl i virksomhedens snart 100 årige historie, og det at udvikle en hel bydel på den måde er for os, vores dygtige medarbejdere og alle de tilknyttede samarbejdspartnere en fantastisk oplevelse, som kun bliver større hver dag i takt med, at projektet skrider frem, siger koncerndirektør Frederik Barfoed.

Relateret indhold