Almennyttige boliger får personligt præg

Entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har siden 2016 arbejdet på en større forvandling af Hjortegården i Herlev.
Hjortegårdens oplukkelige altaninddækninger er leveret og monteret af glarmestervirksomheden SnoerGlas. Pressefoto.
Hjortegårdens oplukkelige altaninddækninger er leveret og monteret af glarmestervirksomheden SnoerGlas. Pressefoto.

SnoerGlas

  • Glarmestervirksomhed med speciale i glas, alu, træ og stål.
  • Glarmestre Snoer og Sønner A/S kendes sammen med datterselskabet Snoer Alu ApS under navnet SnoerGlas.

SnoerGlas leverer i disse dage glasinddækningssystemer til de sidste af omkring 500 husstande, som en del af entreprenørfirmaet Enemærke & Petersens igangværende renovering af i Hjortegården i Herlev.

Renoveringsprojektet er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, som var vinder af en arkitektkonkurrence, udskrevet af boligselskabet. Arkitekterne arbejder i projektet på, at indbydende, involverende udendørsarealer og personliggjorte boliger skal øge beboernes tilknytning til boligområdet, og styrke den generelle tryghed i området.

For at opnå den større tilknytning, bliver renoveringen af Hjortegården gennemført med fokus på individualisering af boligerne, som skal gøre det lettere for beboerne at identificere deres egen bolig. Beboerne har fået mulighed for at præge deres egne altaner, for eksempel ved tilvalg af oplukkelige glasinddækninger.

– Inddækningerne fra finske Lumon forlænger primært altansæsonen for brugerne, men de giver faktisk også andre fordele. De bidrager med et absolut mærkbart energitilskud, da glasinddækningerne udgør en ekstra klimaskærm, som reducerer varmetab, forklarer Torben Snoer fra SnoerGlas.

Mens glasinddækningen om vinteren hjælper med at holde kulde og støj ude af boligen, kan beboeren om sommeren åbne foldeglassene helt op og nyde den friske sommerluft.

Udover nye glasinddækninger og altanfronter, omfatter renoveringen af Hjortegaarden udskiftning og isolering af tage, efterisolering af gavle og totalrenovering af bebyggelsens badeværelser.

Relateret indhold