H.C. Andersen Adventure Tower har fået længere udsigter. Tidsplanen for det 280 meter høje forlystelsespark og højhus har været oppe på et teknik- og miljøudvalgsmøde i Københavns Kommune, men blev ikke sat til afstemning.
Det skriver Ejendomswatch.dk.
I stedet for at blive sat til afstemning, blev forslaget om opførelsen af H.C. Andersen Adventure Tower sendt tilbage for at blive præsenteret igen senere i en revideret udgave.
Ìfølge Ejendomswatch kommer forsinkelsen på grund af uenigheder om tidsplanen. Alex Vanopslagh, der er medlem af borgerrepræsentationen i København for Liberal Alliance, siger, at hastigheden for projektet igangsættelse, der skaber uenighed.
– Der har været uenigheder om, hvor hurtigt man kan igangsætte projektet. Det har selvfølgelig en del betydning for, hvordan man gerne vil bygge, siger Alex Vanopslagh til Ritzau.
Direktøren for projektet, Kurt Immanuel Pedersen, vil gerne have projektet sat i gang, så lokalplanen kan være klar i 2020. Som det ser ud nu, er den først klar i 2025.
– Vi anmoder om politisk vedtagelse af, at der arbejdes videre med projektet frem mod en forventet godkendt lokalplan ultimo 2020, siger Kurt Immanuel Pedersen.
Ifølge ham vil projektet skabe mellem 1500 og 1800 permanente arbejdspladser og koste 6,5 milliarder kroner.