Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening tager i morgen tager første spadestik og begynder byggeriet af Generationernes Hus.
– Aarhus skaber et unikt og attraktivt tilbud til mennesker, som vil mødes og indgå i fællesskaber. Generationernes Hus vil samtidig åbne sig for naboerne på Aarhus Ø, siger projektchef Birgitte Andreasen, Generationernes Hus.
Byggeriet vil indeholde 304 almene boliger til unge, familier, ældre og voksne med handikap. Aarhus Kommune beskriver selv huset, som et miks af ungdommelighed og erfaring, kombineret med en daginstitution til 150 børn.
Huset bliver bygget i en totalentreprise på 365 millioner kroner af byggefirmaet JFP, Jørgen Friis Poulsen A/S fra Herning, og arkitekterne er KPF Arkitekter A/S og Rum A/S.
Bygherrerne er Aarhus Kommune ved magistratsafdelingerne Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg samt Brabrand Boligforening.