BIM og Renovering – en værdiskabende kombination

BLOG: BIM har vist sit værd på forskellige byggeprojekter. Ærgerligt nok er renovering et af de områder, hvor man oftest hører, at lige her giver BIM ikke mening. Det er vi bestemt ikke helt enige i.
Thomas Graabæk, Partner/BIM-rådgiver, BIM Equity.
Thomas Graabæk, Partner/BIM-rådgiver, BIM Equity.

Om bloggen ‘Renovering på dagsordenen’

  • Dagens Byggeri har indledt et samarbejde med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

En af hovedgevinsterne ved BIM er større overblik og transparens. Med BIM er det lettere at udveksle de enkelte rådgivers projekt-filer (fag-modeller) i det fælles IFC-format, som alle BIM-programmer kan importere og eksportere.

Rådgiverne sparer i omegnen af 25 procent af deres tid på projekteringen, da en rettelse i 3D-modellen automatisk slår igennem på alle tegninger og mængder. Koordinering og kvalitetssikring af rådgivernes BIM-projekter, medfører at man fjerner de fleste fejl på byggepladsen.

Mængderne i BIM-projektet kan benyttes til kalkulation, da prisen kobles til modellen og tidsforbruget under opførelse planlægges, hvilket medfører at entreprenøren sparer ca. 10 procent.

Den største besparelse ved BIM på renoveringsprojekter opstår i dog i forbindelse med drift og vedligehold (Facility Management) i BIM-baserede FM-systemer.

BIM tjener sig hurtigt ind

Første skridt i BIM-baseret renovering er grundlagsmateriale i BIM-format. Dette sker enten ved at modellere ud fra eksisterende tegninger.

Ulempen ved dette er, at modellen aldrig bliver bedre end tegningsmaterialet, som ofte ikke er opdateret og ofte mangelfuld. I disse tilfælde kan det betale sig lave laser-opmåling direkte til BIM.

Den klart bedste løsning er dog, at man benytter en mere simpel laser-måler, der kobles direkte til BIM-programmet og hermed registrerer de relevante bygningsdele og inventar. Selv om dette er dyrere, tjener disse opmålinger sig hurtigt ind, idet rådgiverne får et meget bedre projekteringsgrundlag, så entreprenørerne kan levere mere præcise mængder på deres arbejde.

Brugervenlige funktioner

Derudover har de fleste BIM-programmer energiberegningsfunktioner, som er præcise og let at bruge.

Selv med en udetaljeret model, kan man modellere eksisterende forhold og lave en ‘baseline’ energiberegning, og så efterfølgende teste hvad besparelsen er ved at efterisolere facaden, udskifte vinduer, efterisolere loftet, opsætte varmepumpe eller hvad der nu tænkes at give den korteste tilbagebetalingstid. Dette kaldes Rapid Energy Models, hvor det ikke handler om, at få et resultat, som helt præcis svarer til det fremtidige energiforbrug, men at finde forskellen på tilbagebetalingstiden for de forskellige løsninger.

I projekteringsfasen giver BIM fordele i kraft af et særligt renoverings-værktøj, der indikerer hvilke dele af modellen er eksisterende, skal nedrives eller er nyopbygning – en automatisering, der sparer arkitektrådgiverne for mange timer.

Visualiseringen bliver også meget lettere, da man allerede har en gratis 3D-model. Den sikrer kunden får den rette løsning og at løsningen kan sælges ind og derudover anvendes til brugerinddragelsesprocesser.

De fleste rådgivere benytter allerede i dag 3D, så eneste forskel er, at man med BIM automatisk får en opdateret 3D-model. Med andre ord: BIM giver (også) merværdi i renoveringsprojekter.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold