I regeringsoplægget fremgår det, at fremtidens boligopvarmning skal foregå uden brug af fossile brændsler, derfor forventes varmepumpers betydning i energisystemet af stige. Området er i rivende udvikling især inden for anvendelsen af brugsvandsvarmepumper, varmepumper kombineret med gaskedler samt brugen af varmepumper i industrien og fjernvarmen.
Implementeringen af varmepumper vil resultere i en mindre CO2 udledning og et mindsket energiforbrug, fremgår det af en pressemeddelelse fra Teknologisk Institut.
IEA workshop
Den 4. maj afholder Teknologisk Institut International Energi Agentur workshop om varmepumper. Her vil projekter fra IEA varmepumpeprogram præsenteres herunder gashybridvarmepumper, brugsvandsvarmepumper, varmepumper, fjernvarme og industrielle varmepumper.
– CO2 udledningen er et verdensomspændende problem, og de deltagende lande i IEA har nogle fastsatte CO2 udledningsmål, som skal nås. Da energiforbruget og energiforsyningen er forskellige fra land til land, er der behov for, at der benyttes forskellige teknologier, siger Svend Vinther Pedersen fra Teknologisk Institut.
Yderligere information om workshoppen, tilmelding og program kan ses her.