Svensk sikkerhed hitter

Stiger, arbejdsbukke og stilladser, der har gennemgået svensk sikkerhedskontrol, hitter hos de danske håndværksmestre.
Danske håndværksmestre er glade for svenskproducerede produkter - på billedet en stige fra Wibe. Pressefoto.
Danske håndværksmestre er glade for svenskproducerede produkter - på billedet en stige fra Wibe. Pressefoto.

På den anden side af sundet er kravene til sikkerhed endnu skrappere, end de er i Danmark, og det er noget, som de danske håndværksmestre har fået smag for. Ifølge Dotdk ApS, der blandt andet ejer stigefabrikken.dk, er danske håndværksmestre begyndt at falde for de svenskproducerede stiger. Det på trods af priser, som ligger en smule over tilsvarende danske stiger.

– Udover Europanormen EN-131, tester SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, efter det noget strengere regelsæt Svensk Standard. Alle vores svenske stiger og arbejdsbukke opfylder disse høje krav, og derfor falder valget ofte på Wibe eller Scando, når danske håndværksmestre handler ind, fortæller Peter Christensen, som er medejer af Dotdk ApS.

Sikkerhed før pris

Peter Christensen forklarer, at de svenske produkter er blandt de bedst sælgende i deres netbutikker, og begrunder efterspørgslen med en stigende interesse for arbejdssikkerhed fra danskerne, som altså lader til at være blevet mere villige til at bruge penge på sikkerhed på arbejdspladsen:

– Der er helt klart en tendens til, at kunderne spørger ind til sikkerheden ved brug af de produkter, vi sælger, før de spørger til prisen. Dels, for at undgå økonomiske smæk fra Arbejdstilsynet, men i særdeleshed også for at undgå alvorlige ulykker på arbejdspladsen.

Selvom man i Sverige har strengere regler for stiger, skal man dog ikke være nervøs for at træde op på en dansk-produceret stige, understreger Peter Christensen afslutningsvis:

– Ens valg af stige-, stillads eller platformsløsning må aldrig falde alene ud fra produktets ophav. Flere af vores dansk-producerede stiger er af samme høje kvalitet som de svenske, selvom de ikke har samme fine klistermærke på siden.

Relateret indhold