Ni års juridisk tovtrækkeri sluttede i maj med, at Østre Landsret omstødte tidligere afgørelser og fastslog, at det var et arbejdsrelateret fald, der var skyld i, at bygningssnedker Leon Retz Hansen ødelagde sit knæ og tabte 25 procent af erhvervsevnen. Det skriver Fagbladet 3F.
Den uheldige episode skete i juli 2005, da Leon Retz Hansen mistede balancen på vej ned af en stige, mens han bar en 40 kilo tung værktøjskasse.
Håndværkeren trådte med hele sin vægt plus 40 kilo ned på venstre ben, der stod i en forkert vinkel. Han måtte siden igennem tre operationer og flere retssager, før Østre Landsret udmålede en erstatning på 1.117.839,03 kroner til Leon Retz Hansen.
Du kan klikke her og læse meget mere om sagen på Fabladet 3F’s hjemmeside.