Mursten efter lego-princip

Virksomheden Kite Bricks forsøger netop nu at udvilke byggeelementer som moderne legoklodser.
Kite Bricks.
Kite Bricks.

Smart Bricks bliver de kaldt, disse legoklodser, som hvis de ellers virkeliggøres kan bruges til at bygge rigtige huse af.

Virksomheden Kite Bricks tester i øjeblikket klodserne, som findes i en lang række størrelser og former, som alle har de legoinspirerede “knopper” på toppen og tilsvarende hulrum i bunden, så de kan bygges sammen.

Prototyper

Byggestenenen bindes sammen med et særligt klæbemiddel, og der kan også indlægges stålstænger via kanaler i murstenene for at give enheden ekstra styrke.

Ifølge virksomheden kan man skabe stort set alle type færdige bygninger – også med vinduer og døre – og da det hele passer sammen og samles hurtigt, giver det næsten intet rod eller byggeaffald.

Samtidig er der i kanalerne god plads til at trække el og VVS, ligesom der i hulrummene er isolering.

Kite Bricks er dog kun på prototypestadiet, og virksomheden har ifølge eget udsagn brug for en massiv kapitalindsproøjtning for at gå i fuldskala produktion.

Se video om Kite Bricks her.

Relateret indhold