Rebild Kommune vokser, og med den udvikling følger flere børn og unge samt et øget behov for nye rammer til undervisning og fritidsliv. Det skal Landsbyen Gro være med til at løse.
Kommunen har nu fundet vinderen af konkurrencen om at udvikle det største anlægsprojekt i kommunens historie.
Genopliver gamle færgehavne – Sund & Bælt søger entreprenør
Det vindende konkurrenceforslag er en landsby med små huse, grønne mellemrum, stier og fælles mødesteder, der skal danne rammerne for et helt nyt læringsmiljø i Støvring.
– Med Gro har vi sat os for at tænke stort og skabe noget helt særligt. Jeg er virkelig begejstret for vinderforslaget, fordi det viser, hvordan vores ambitioner kan blive til noget helt konkret, siger borgmester Jesper Greth.

Efter en konkurrence, hvor 14 rådgiverteams søgte om at deltage, er et team med arkitektfirmaet Adept i spidsen valgt til at stå for den videre udvikling af projektet.
Teamet består desuden af Flåk, Gade & Mortensen Akustik, Arkitektfirmaet Hovaldt og Vita Ingeniører.
Projektet organiseres som en række mindre huse med hver deres funktion og identitet for at skabe et miljø, hvor de fysiske rammer understøtter både nærhed, tryghed og forskellige måder at lære på.
Arkil på giftig grund – oprensning kan koste milliarder
– Med Gro har vi ønsket at skabe en skole, der opleves som en landsby. De enkelte huse og klynger giver børnene trygge og genkendelige rammer, mens fællesarealer skaber plads til aktiviteter og fællesskaber på tværs af klasser og aldersgrupper, siger Anders Lonka, projektansvarlig partner Adept, og fortsætter:
– Samtidig er naturen i ådalen integreret som en tilstedeværende og aktiv del af læring og hverdag – i skolen og for lokalområdets beboere. Det er samspillet mellem de forskellige skalaer, funktioner og landskabet, der har inspireret vores forslag.

For teamet bag vinderforslaget har det været afgørende at skabe mulighed for at udvikle området over tid og tilføje nye bygninger og funktioner, uden at den samlede arkitektoniske idé går tabt.
Netop forslagets fleksibilitet og mulighed for at udvikling i takt med fremtidens behov har været afgørende kvaliteter i bedømmelsen af landsbykonceptet.
882 boliger nærmer sig målstregen i Aarhus
Desuden har forslaget fokus på genbrug og holdbare materialer, som skal begrænse behovet for vedligeholdelse.
Der skal nu indgås en totalrådgiveraftale med vinderteamet, så konkurrenceforslaget kan bearbejdes og konkretiseres i den videre projektering.
