Af Henrik Malmgreen
Ejendommen Blågårdsgade 29, der rummer andelsboligforeningen af samme navn, er en af de markante københavnerejendomme, der på fornem vis dokumenterer dansk byggeskik, som den tog sig ud i starten af 1900-tallet. Ejendommen er opført i historicistisk stil med nationalromantiske træk, og den flotte facade i blanke, røde tegl er desuden præget af såvel dekorativt murværk som rundbuede vinduer og gennemgående, buede karnapper.
Det betyder, at ejendommen er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse med særlig byarkitektonisk værdi, idet den er tildelt en såkaldt SAVE 3 værdi (Survey of Architectural Values in the Environment). Det er en dansk metode til at registrere, kortlægge samt vurdere bygningers og bymiljøers bevaringsværdi med det formål at skabe et objektivt og ensartet grundlag for lokalplanlægning, byudvikling samt ikke mindst bygningsbevaring.
Halvandet års renoveringsarbejde
I forbindelse med den omfattende renovering, som ejendommen gennemgår netop nu, har det haft en afgørende indflydelse på, hvorledes arbejdet skal udføres. Derfor har der været – og er fortsat – tale om et meget tæt samarbejde mellem andelsboligforeningen som bygherre samt entreprenørvirksomheden Kjær Knudsen, der har hovedentreprisen, og ikke mindst AI Arkitekter & Ingeniører, som er totalrådgiver på opgaven.
Der er tale om en meget omfattende renovering, og når arbejdet afsluttes omkring udgangen af 2027, vil den have stået på i cirka halvandet år. Arbejdet indbefatter således renovering af tagkonstruktion, facader, kælder, vinduer, etageadskillelse mod loft, kloak samt ventilationsanlæg i loftsrum, og projektet er tildelt støtte fra Københavns Kommunes Byfornyelsespulje.
Det gamle håndværk bringes i spil
– Det er en meget spændende opgave for os at arbejde med, blandt andet fordi, det ligger i virksomhedens DNA, at vores spidskompetence er renovering af tag og facade samt energioptimering af ældre ejendomme. Vi har en stor kærlighed for den slags opgaver, blandt andet fordi de på mange fronter bringer de gode, gamle håndværksmæssige traditioner i spil, både inden for murerfaget og tømrerfaget, forklarer Benjamin Sandholdt fra Kjær Knudsen.
Sammen med Michael Hammerlund er han byggeleder på projektet, og i samarbejde med såvel bygherre som rådgiver har de desuden øje på, hvad det er muligt at tilføre projektet af nye og klimavenlige materialer, man ikke kunne forestille sig, da bygningen blev opført i 1908. Således kommer en blanding af hydraulisk kalkmørtel blandet op med kork til at spille en markant rolle såvel i kælderen som i de 56 lejligheder.
Bringer ny materialeteknologi ind
– Det er et helt nyt materiale, som vi blandt andet tager i brug i forbindelse med renovering af kælderen. Det er desuden et materiale, der er rigtig godt til at håndtere og transportere fugt i en bygning, lige som det både vejer mindre end traditionel puds og har gode isolerende egenskaber. I lejlighederne skal vi således lægge puds på alle bagvanter ud mod frit areal i lejlighederne mellem forhus og baghus, forklarer Michael Hammerlund.
Martin Witoun Kristensen fra AI Arkitekter & Ingeniører fortæller, at netop brugen af nye, grønnere materialer gør, at Blågårdsgade 29 er blevet udpeget som demonstrationsprojekt af Københavns Kommune. Projektet skal videregive erfaringsbaseret viden til andre, der står med samme udfordring, nemlig at energioptimere ældre bygninger uden måtte se sig nødsaget til at give afkald på deres arkitektoniske særpræg.
Tæt dialog med ejendommens beboere
Arbejdet sker naturligvis i tæt samarbejde med både Københavns Kommune og bygherre samt ikke mindst beboerne, da efterisoleringsarbejdet helt konkret flyttes fra den udvendige del af bygningens facade til de indvendige vægge i de enkelte lejligheder. Ifølge Kurt Christensen fra andelsboligforeningens bestyrelse, der ligeledes sidder med i projektets byggegruppe, har der imidlertid været tale om en god og konstruktiv dialog med beboerne om fordelene i det nye materiale.
– Vi vil meget gerne have ejendommen op i en bedre energiklasse, og det håber vi kan ske på denne måde ved blandt andet at efterisolere bagvanterne. Det er nemlig en vægtype, der ofte slet ikke er isoleret, forklarer Kurt Christensen samtidig med, at han fortæller, at han selv har fungeret som testperson for anvendelse af blandingen af kork og hydraulisk kalkmørtel i sin lejlighed.
Sikrer bygherre et godt resultat
Ud over de nævnte bygningsmæssige egenskaber er materialet ligeledes med til at forbedre indeklimaet, og ved at isolere indefra undgår man helt at skulle pille ved bygningens udvendige udtryk, lige som en stor og flot efeu, der vokser op af bygningens facade mod baggården ikke behøver frygte for sit liv. Et indvendigt pudslag på 5 centimeter giver således samme isoleringseffekt som en traditionel facadebat.
– Vi har arbejdet sammen med Kjær Knudsen på flere andre projekter, og vi har en fælles ambition om ikke blot at udføre et godt stykke håndværk, men også i at tænke i nye og klimavenlige baner samtidig med, at vi kan sikre bygherre et godt slutresultat – også selv om selve processen kan være kompleks, forklarer Martin Witoun Kristensen fra AI Arkitekter & Ingeniører, der ligeledes har sørget for, at projektet lever op til de byggetekniske krav, der stilles af Byfornyelsespuljen.
