Byggeriet er fanget i en konfliktkultur

Byggebranchen har et niveau af konflikter, forsinkelser og spild, som kun få andre brancher ville tolerere. Spørgsmålet er, om problemerne skyldes menneskene i projekterne eller selve måden, projekterne bliver organiseret på.

Forsinkelser, ekstraregninger og konflikter er blevet så almindelige i store byggeprojekter, at mange betragter dem som et grundvilkår i branchen. Men måske er det på tide at stille et mere grundlæggende spørgsmål:

Er det i virkeligheden selve måden, vi organiserer byggeriet på, der skaber problemerne?

Læs også

Dansk Håndværk sætter ind mod milliarddyre konflikter

Alt for ofte bliver samarbejdet først for alvor testet, når projektet er presset på økonomi, tid eller kvalitet. På det tidspunkt er fronterne allerede trukket op mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Hver part arbejder ud fra egne kontrakter, egne risici og egne interesser. Resultatet bliver tunge beslutningsprocesser, suboptimering og i værste fald konflikter og krav, som forsinker projektet, driver omkostningerne op og slider på personalet.

Ifølge Build ved Aalborg Universitet kan spild i byggeriet udgøre op mod 30 % af de samlede byggeomkostninger. Det skyldes blandt andet dårlig koordinering, ventetid, omprojektering og samarbejdsproblemer. Det er et niveau af ineffektivitet, som få andre brancher ville acceptere.

Konflikter opstår længe før byggepladsen

Mange byggekonflikter begynder ikke med en fejl på byggepladsen. De starter langt tidligere – i projektets organisering, incitamenter og samarbejdsstruktur.

Klassiske entrepriseformer er i høj grad udviklet til at placere ansvar og risiko mellem projektets parter. Det giver god mening i mange projekter. Men i store og komplekse byggerier kan modellen samtidig skabe modstridende interesser, hvor hver aktør naturligt fokuserer på at beskytte egen økonomi og kontraktuelle position.

Det udfordrer samarbejdet.

Læs også

Konfliktniveauet er steget siden 2018

Vi oplever derfor, at flere offentlige og private bygherrer efterspørger nye måder at organisere projekterne på. Her kan man arbejde med kollaborative aftaleformer, hvor centrale aktører involveres tidligere og bindes tættere sammen gennem fælles målsætninger, risici og incitamenter samt større transparens.

Målet er ikke at fjerne uenigheder eller jura fra byggeriet. Tværtimod. Målet er at skabe strukturer, hvor problemer håndteres tidligere og i fællesskab, før de udvikler sig til egentlige konflikter, der bliver tidskrævende, dyre og slidsomme.

Samarbejde kræver mere end gode intentioner

Det er vigtigt at understrege, at samarbejde ikke opstår af sig selv, bare fordi man skriver det ind i en kontrakt.

Tillid, fælles ansvar og hurtige beslutninger kræver både ledelse, tydelige processer og en bevidst investering i samarbejdskulturen gennem hele projektet. Det gælder især i byggerier med høj kompleksitet, mange interessenter og betydelig økonomisk risiko.

Læs også

Ny forskning viser vej til færre, dyre konflikter i byggeriet

Vi ser allerede flere eksempler på, at byggebranchen bevæger sig i denne retning. Internationale modeller som Project Partnering Contract (PPC) og andre kollaborative aftaleformer vinder gradvist indpas, fordi ikke kun bygherrer ønsker et stærkere fælles ejerskab til projektets succes. Det gør entreprenørerne også.

Ingen aftalemodel kan fjerne alle konflikter fra byggeriet. Men hvis branchen vil reducere milliardspild, forsinkelser og fastlåste samarbejder, kræver det, at vi tør diskutere, om de klassiske strukturer fortsat er de rigtige til fremtidens komplekse byggeprojekter.

Meget peger på, at de ikke er det.

Relateret indhold