For små 4 måneder siden stod det allerede klart, at store ændringer var på vej i Aarsleff-koncernen.
I februar 2026 kunne de nemlig oplyse, at de havde i sinde at købe CG Jensen og Adserballe & Knudsen.
Nu har konkurrencemyndigheden godkendt købet.
Aarsleff køber CG Jensen og Adserballe & Knudsen
– Nu, hvor handlen er gennemført, kan vi sætte gang i samarbejdet og integrationen. CG Jensen og Adserballe & Knudsen kommer med stærke kompetencer og ekstra kapacitet. Nu handler det om at få bragt vores faglige styrker og kapaciteter i spil på tværs, så vi står endnu stærkere, siger Jesper Kristian Jacobsen, administrerende koncerndirektør i Aarsleff.
I alt er det fem selskaber, som nu kommer under Aarsleff-koncernens faner: Entreprenørselskaberne CG Jensen, Adserballe & Knudsen og CG Jensen Forsyning samt to ejendomsselskaber
Forventningen er, at virksomhederne kan supplere koncernen med kompetencer inden for særlig CLT- og stålmontage, transformationsbyggeri, betonrenovering og bore/skære.
Indfri det fulde potentiale
På den anden side af bordet ser Adserballe & Knudsen og CG Jensen frem til at kunne trække på koncernens kompetencer, erfaringer og størrelse.
– Det er meget glædeligt, at alle godkendelser nu er på plads. Vi har set frem til at være en del af den stærke Aarsleff-familie, hvor vi i fællesskab kan realisere oplagte synergier og koncernmuligheder, og vi glæder os meget til at komme i gang med samarbejdet, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen.
CG Jensen kommer ind i koncernen med hele 550 medarbejder og som en stor entreprenørspiller i branchen, der omsatte for 1,75 mia. kr. i 2025.
Bedste resultat: CG Jensen rammer 111 millioner i overskud
– Vi ser Aarsleff-koncernen som et stærkt, strategisk match. Vores fagligheder komplementerer hinanden, og vi deler tilmed ambitioner og værdisæt. Nu skal vi finde den bedste måde at samarbejde på, så vi indfrier det fulde potentiale, siger direktøren.
I Adserballe & Knudsen kommer de med 100 medarbejdere og ser på fremtiden med et meget positivt blik.
– Det giver os nye muligheder for at styrke vores tilbud til kunderne og samtidig fastholde det, der kendetegner Adserballe & Knudsen, siger adm. direktør i Adserballe & Knudsen, Michael Vestergaard Jacobsen, der også kalder det er ”rigtig godt match”
Selskabet udfører primært boligrenoveringer og nybyggerier i den lille til mellemstore kategori. Sidste år omsatte de for 559 mio. kr.
