Loxam Danmark kom ud af 2025 med en omsætning på 741 mio. kr. mod 746,5 mio. kr. året før.
2024’s omsætning var udtryk for en stigning på hele 26 pct. i forhold til 2023, hvilket får ledelsen til at kalde regnskabet for 2025 tilfredsstillende.
Årets resultat lander på 33,5 mio. kroner, hvilket er over 10 mio. kroner mindre end 2024’s 44,5 mio. kroner.
I lyset af et udfordrende marked er også det tilfredsstillende, lyder det fra Loxam Danmarks adm. direktør, Carsten Hoeck.
Materieludlejer opkøber og bliver landsdækkende
– 2025 har været et krævende år for mange af vores kunder. Byggebranchen har været påvirket af usikkerhed, stigende omkostninger og udsatte projekter, siger Carsten Hoeck og fortsætter:
– I det lys er vi tilfredse med, at vi har formået at fastholde omsætningen på et højt niveau og samtidig levere en bundlinje, som vi vurderer som tilfredsstillende.
Bruttomarginen faldt i 2025 fra 59,1 pct. til 55,3 pct., mens overskudsgraden blev 9,6 pct. mod 11,8 pct. året før.
Har krævet tilpasninger
Loxam er fra 2024 til 2025 gået fra at have 345 fuldtidsansatte til 329 fuldtidsansatte i snit.
Det er ifølge virksomheden sket, så kapacitet og omkostningsniveau matcher efterspørgslen og en modernisering af virksomheden.
Udskifter to tredjedele af bestyrelsen: ”Kræver de rette kompetencer”
– Vi har haft fokus på at skabe den rette balance mellem kapacitet, kundebehov og lønsomhed, siger Carsten Hoeck og fortsætter:
– Det har krævet tilpasninger, men også fortsatte investeringer. Vores mål er at stå stærkt – både i det marked, vi er i nu, og når aktiviteten igen tager fart.
Loxams investeringer i nyt materiel udgjorde 116,9 mio. kr. i 2025 mod 105,2 mio. kr. året før.
Klare prioriteter
I 2026 forventer Loxam en omsætning på niveau med den i 2025, mens der forventes en stigning i resultatet før skat.
Adm. direktør i Jorton stopper: Bliver divisionsdirektør hos konkurrent
– Vores prioriteter for 2026 er klare: Vi skal tættere på kunderne, forbedre lønsomheden, fortsætte den grønne udvikling af vores materielpark og udnytte den styrke, vi har som en del af Europas største materieludlejer, siger Carsten Hoeck.
