Normalt når man taler om finansiering, handler det om kroner og ører. Men andre målestokke kan også komme i spil. Således lyder det bredt set fra bygge- og anlægsbranchen, at mange af statens infrastrukturprojekter ganske enkelt er underfinansieret, når det kommer til, hvorfra råstofferne til disse skal skaffes. Ifølge branchen er det store problem lige nu, at vi i Danmark fortsat venter utålmodigt på en national råstofstrategi.
Danske Regioners anbefalinger
Fortsat forsyningssikkerhed på et råstofmarked under forandring:
- Råstofloven skal opdateres.
- Råstofferne skal bruges med omtanke.
- Offentlige bygherrer skal gå foran og påvirke markedet.
- Ressourcebesparende teknologi skal afprøves i stor skala.
Mere genanvendelse og bæredygtig forsyning:
- Økonomiske incitamenter skal understøtte omstillingen.
- Der er brug for en markedsplads for råstoffer.
- Alle problematiske stoffer skal ud af byggeriet.
Bedre vilkår og værdi for naboer og lokalsamfund med råstofindvinding:
- Lokalområder skal tilføres værdi.
- Kompensation til naboerne.
- Udnyt potentialet for ny natur, biodiversitet og aktiviteter for befolkningen.
Denne artikel udarbejdes midt i en valgkamp, og hvem der kommer til at indtage chefstolen i Miljøministeriet, vides ikke i skrivende stund, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at i den periode miljøminister Magnus Heunicke (S) har siddet i den, har netop bygge-og anlægsbranchen gentagne gange presset på for at sætte skub i implementeringen af den meget efterspurgte nationale råstofstrategi. At der ikke er sket noget endnu, undrer over en bred kam.
Beskyldes for et kæmpe svigt
I regeringsgrundlaget har det været nedfældet, at regeringen skulle levere en plan for, hvorledes man kan skaffe materialer nok til fremtidens bygge- og anlægsprojekter. Ikke kun branchen har efterspurgt den. Det har også forskellige miljøorganisationer, regionerne, der lægger jord til råstofgravene, og ikke mindst oppositionen på Christiansborg, der direkte har beskyldt den nu tidligere regering for et kæmpe svigt.
Når man spørger rundt i branchen, er der forskellige vurderinger af, hvor alvorlig situationen er, men stort set alle er enige om, at der skal gøre noget hurtigst muligt, og derved er der lagt et massivt pres på den nye regering for at sikre, at udviklingen i Danmark ikke sættes i stå. Det er i manges optik en reel risiko, som i mange henseender vil være til stor skade for den fortsatte udvikling af både den danske infrastruktur og den grønne omstilling.
Et problem at opnå tilladelser
– Det er virkelig et problem, og det bliver kun værre. Vi har lavet en analyse, der viser, at hvis ikke der sker noget meget hurtigt, vil vi frem mod 2040 kun have adgang til cirka halvdelen af de råstoffer, vi har adgang til i dag. Vores landspolitikere har fine planer for en lang række projekter, men fakta er, at de ganske enkelt er underfinansieret råstofmæssigt, siger Bjarke Fjeldsted, der er chef for Anlæg & Infrastruktur i organisationen Dansk Infrastruktur.
En af udfordringerne er, at det ganske enkelt går for langsomt og er for svært at opnå tilladelse til indvinding af råstoffer, og i den forbindelse mener mange, det vil være en fordel med et klart, politisk fingeraftryk for en samlet strategi. Det er regionerne, der beslutter, hvor der kan og må udvindes lokalt, mens det på havet er Miljøstyrelsen, der har det afgørende ord for hvor og hvornår, der må indvindes råstoffer samt i hvilken mængde.
Hvem har ansvaret for tilladelserne
I det daglige er det de danske regioner, der har ansvaret for råstofplanlægningen på land, og de er forpligtet til sikre, der er udpeget områder til mindst 12 års forbrug af råstoffer i form af sand, grus og sten. I de danske farvande er det Miljøstyrelsen, der giver tilladelse til f.eks. sandsugning, men modsat regionerne er Miljøstyrelsen ikke på nogen måde forpligtet til at uddele tilladelser. Det er helt op til den enkelte sagsbehandling.
I 2015 blev der givet tilladelse til sandsugning 80 steder i de danske farvande, og alle ansøgere fik en tilladelse på 10 år. Den udløb i december 2015, hvilket har betydet, at der i dag kun er 16 steder tilbage, hvor tilladelsen er fornyet. Dagens Byggeri har bedt Miljøstyrelsen kommentere sagen, men styrelsen er ikke vendt tilbage. Ifølge formanden for Danske Råstoffer, Søren Evald Jensen er det i dag kun muligt at suge sand i Nordsøen eller Østersøen.
Det kan ikke længere lade sig gøre i de indre danske farvande, og Søren Evald Jensen undrer sig i øvrigt over, at en tilladelse til råstofindvinding kun gælder i 10 år i stedet for i hele den periode, hvor der er en tilgængelig forekomst af det pågældende råstof. Sådan var det nemlig før 2015, men siden oplevede man visse steder i landet rovdrift på indvindingen, som derfor ikke længere hang sammen med de forudgående miljøundersøgelser.
Han mener dog nok, det burde være muligt at monitorere indvindingen løbende, især på havet, hvor skibene helt automatisk sender data og dermed indberetter deres aktiviteter til Miljøstyrelsen hvert femte minut. Når det er blevet stadig sværere at opnå tilladelse til råstofudvinding på land, hænger det blandt andet sammen med, at de råstoffer, hvortil der var let adgang, nu er væk. Derfor kommer man tættere på byområderne samt områder, hvor der er planlagt bebyggelse.
Men mens det bliver sværere og sværere at få fat i råstofferne, går det kun én vej, hvad angår efterspørgslen. Danske Regioner vurderer, at forbruget af sten, grus og sand vil stige med mere end 50 % fra 29 millioner kubikmeter i 2016 til knapt 45 millioner kubikmeter 2040. Samtidig ligger materialerne ikke altid der, hvor der er brug for dem. Eksempelvis skønner Danske Regioner, at op mod 60 % af de råstoffer, der graves op i Region Sjælland, bliver anvendt i hovedstaden.
Glemmer den grønne omstilling
Når presset er så stort på landspolitikerne, skyldes det altså et åbenlyst behov for en national strategi, der samler planerne for fremtidens råstofindvinding såvel på tværs af landet som til havs. En strategi, der ligeledes skal være med til at fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen forstået på den måde, at unødig transport på tværs af landet skal minimeres, lige som man er nødt til at have en strategi for cirkularitet i råstofbranchen.
– Samlet set er det udfordringer, vi er nødt til at forholde os til på nationalt plan således, at vi kan arbejde frem mod en sammenhængende indsats. Både når det gælder udnyttelsen af vores råstoffer samt ikke mindst genanvendelsen af dem, som jo også er et fokusområde, siger Bjarke Fjeldsted videre. For selv om der indtil videre er nok af jomfruelige råstoffer i Danmark, er det ikke en uudtømmelig ressource for tid og evighed.
Hjemmearbejdet ér i orden
Danske Regioner og Dansk Industri er tidligere kommet med en række anbefalinger til regeringen omkring de fokuspunkter, man mener, der bør lægges vægt på i en national råstofstrategi, og i DI Byggeri undrer branchedirektør Rasmus Brandt Lassen sig såre over, at der på trods af det, man fra såvel Danske Regioner som Dansk Industri opfatter som et grundigt og seriøst hjemmearbejde, endnu ikke er sket noget.
– Derfor må vi nu rette vores blik mod den nye regering. Der er virkelig brug for en politisk rammesætning for det, jeg opfatter som et vigtigt, samfundskritisk projekt. Der er meget at vinde, både når det gælder om at garantere forsyningssikkerheden, og når det gælder om at holde fokus på nationale samt strategiske overvejelser omkring, hvorledes vi bedst muligt sikrer genanvendelse, forklarer Rasmus Brandt Lassen.
Odense Havn opruster indsatsen
I de anbefalinger Danske Regioner og Dansk Industri tidligere har sendt til regeringen, oplistes seks helt konkrete forslag. Et af dem lyder, at de danske havne skal indgå som en central del af det netværk, der skal håndtere vores råstoffer. Målet er, at flere råstoffer skal transporteres ad søvejen, hvilket vil aflaste vejnettet og reducere klimapåvirkningen. Det fremhæves, at råstofindvinding på havet skal landes i lokale havne, og at transport af råstoffer mellem landsdelene bør ske med skib.
En af de havne, der har mærket en markant øget efterspørgsel på muligheden for at håndtere råstoffer til byggeri og anlæg, er Odense Havn, hvor man netop har lagt sidste hånd på et 24.000 kvadratmeter stort område i inderhavnen, der er blevet udlagt som råstofterminal. Den er etableret i løbet af 2025, da man i havnen kunne mærke et massivt pres fra blandt andre entreprenører på projekter over hele Fyn.
– Vi kunne helt klart mærke, at der var et marked for løsninger, der kan håndtere råstoffer i store mængder via søvejen, og vores nye råstofterminal ligger i direkte forlængelse af havnens kajanlæg. Det giver en central placering tæt på det omkringliggende vejnet, fortæller Thomas Skov Hansen, der er Sales Manager for Bulk & Projects i Odense Havn.
Han fortæller videre, at man i første omgang typisk håndterer granit, der sejles ind fra Norge, samt sand, der er suget op til havs.
CO2-belastning på landevejen
I bund og grund er han optimist og tror på, indsatsen nok skal lykkes, men grundlæggende vil det ærgre ham, hvis manglen på en samlet strategi vil medføre, at råstoffer helt unødvendigt skal køres på kryds og tværs af landet, fordi der ikke er mulighed for at indvinde lokalt i nærheden af de projekter, hvor det er planen, de skal anvendes. En bekymring, som Bjarke Fjeldsted fra Dansk Infrastruktur deler.
– Vores analyser viser, at indlandstransport på landevejen af råstoffer vil stige med 40 % frem mod 2040, hvis ikke der gives flere tilladelser til råstofindvinding, og det vil være en meget dårlig nyhed for CO2-regnskabet i bygge- og anlægsbranchen. Der er selvfølgelig mulighed for transport ad søvejen, men desværre ligger erhvervshavnene ikke altid tæt nok på til, at det er en realistisk løsning, uddyber Bjarke Fjeldsted.
Frygter at løbe tør for materialer
Hvis man spørger Søren Evald Jensen, der både er direktør for den danske råstofdivision i entreprenørvirksomheden NCC og formand for organisationen Danske Råstoffer, siger han uden at tøve: Uden råstoffer – ingen infrastruktur og ingen grøn omstilling. Derfor står en national råstofstrategi også øverst på hans ønskeliste til regeringen, og han tøver heller ikke med at sige, at situationen lige nu er katastrofal.
– Vi mangler ikke råstoffer endnu, men det er meget svært at opnå tilladelse til indvinding, hvilket betyder, at gabet mellem udbud og efterspørgsel til stadighed blot bliver større. For selv om vi ikke er ved at løbe tør for råstoffer, er vi ganske enkelt ved at løbe tør for tilladelser, forklarer Søren Evald Jensen.
Han frygter, at vi kommer til at stå i en situation, hvor der ikke er nok råstoffer og materialer til at bygge med.
Nyt udspil til national råstofstrategi
I marts 2024 kom Danske Regioner og DI med en række anbefalinger til regeringen med henblik på udarbejdelsen af en national råstofstrategi. Siden er der intet sket, og i forbindelse med valget samt ikke mindst tiltrædelsen af en ny regering er Danske Regioner klar med et opdateret udspil til den nye miljøminister. Det rummer 10 konkrete anbefalinger, og man foreslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at anvende nye råstoffer.
Ifølge Danske Regioner dækker genanvendte materialer kun 10 % af råstofforbruget i Danmark. Der er således lang vej til en bæredygtig forsyning, og der er brug for at skabe en cirkulær økonomi på området. Derfor anbefaler man, at der etableres en markedsplads for genanvendte og alternative materialer samtidig med, at råstofafgiften hæves til samme niveau som i f.eks. Sverige, hvor den udgør omkring 16 kroner pr. kubikmeter.
Ligeledes foreslår man, at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk. De enkelte regioner tegner sig for hver deres lokale plan for udvinding af råstoffer, men ganske som det er tilfældet med etablering af vindmøller og solceller, oplever man massive borgerprotester. Forskellen er dog blot, at mens der er kompensation til naboer til vindmøller og solceller, gælder dette ikke naboer til råstofgrave.
En del af den hævede råstofafgift skal dels gå tilbage til naboerne, dels være med til at afværge gener fra råstofindvindingen samt skabe varige forbedringer for borgerne i området og lokalsamfundet. Blandt andet kan det nævnes, at en udtjent grusgrav over tid faktisk udvikler sig til et område med høj grad af biodiversitet og således er særdeles anvendeligt som rekreativt område, når råstofferne er brugt op.
Forventer et svar fra regeringen
– Når vi står uden en national råstofstrategi, er det også trist af andre årsager. Blandt andet fordi en sådan plan kan give vores branche mulighed for at kigge i andre retninger og blandt andet undersøge
mulighederne for at anvende mere jord i vores arbejde i stedet for sand og grus, lige som det også er nødvendigt med højere grad af fokus på genanvendelse og cirkularitet, uddyber formanden for Danske
Råstoffer.
Naturligvis er der mulighed for at sejle nye og jomfruelige råstoffer ind fra udlandet, men når såvel store infrastrukturprojekter som store byggerier sættes i gang, er det afgørende, at forsyningen af de nødvendige råstoffer sikres. Som fremtiden tegner sig lige nu, må bygge- og anlægsbranchen konstatere, at dette ikke er tilfældet. Derfor ikke blot afventer man, men forventer et meget snarligt udspil fra den danske regering.
