Danmark står over for en akut mangel på sand, grus og sten til beton og anlæg, som forventes at presse byggebranchen frem mod 2040.
Nu har moderselskabet for cementproducenten, Aalborg Portland Holding, underskrevet en bindende aftale om at erhverve 100 % af aktiekapitalen i Nymølle Stenindustrier, der driver 26 landbaserede grusgrave i Danmark og er en mangeårig leverandør til dansk byggeri og infrastruktur i form af sand, grus og sten til bl.a. betonproduktion.
”Er voldsomt presset”: Region Hovedstaden vedtager ny råstofplan
– Nymølle Stenindustrier er en af Danmarks førende leverandører af tilslagsmaterialer, og gennem opkøbet styrker vi vores vertikalt integrerede forretningsmodel i Norden, siger adm. direktør Søren Holm Christensen.
Stadig vigtigere del af værdikæden
– En tiltagende mangel på råstoffer i Danmark har gjort, at sand, grus og sten er blevet en stadig vigtigere del af byggeriets værdikæde, og netop kombinationen af tilslagsmaterialer af høj kvalitet med cement og færdigblandet beton sikrer vores langsigtede strategiske fundament i Norden, tilføjer han.
Teknologisk gennembrud i betonbranchen: ”Kan skaleres direkte til alle EU-lande”
I Danmark har Nymølle Stenindustrier en markedsandel på godt 10%.
Virksomheden havde i regnskabsåret 2024/25 en omsætning på 213 mio. kroner og en indtjening (EBITDA) på 92 mio. kroner for regnskabsåret, der sluttede i april 2025.
Handlen har en værdi på 900 mio. kroner og afventer nu en række myndighedsgodkendelser, som forventes at foreligge i 3. kvartal 2026.
