Foreningen af Rådgivende Ingeniører kan lugte penge til medlemmerne i regeringens planer om at øge forsvarsudgifterne og den kritiske infrastruktur.
De har analyseret sig frem, at 600 mio. kr. potentielt kan ende med at gå til deres medlemmer, når regeringen skal bruge rådgivning til investeringerne.
Baggrunden for deres analyse er, at NATO-landene har forpligtet sig til at øge forsvarsudgifterne, så de når op på 5 % af BNP i 2035.
Kemp & Lauritzen genvinder stor rammeaftale hos Forsvaret
3,5 % skal investeres direkte i forsvaret: Nye kaserne, militært isenkram, F35-fly og mandskab. Derudover skal der investeres 1,5 % i bredere sikkerhed, som blandt andet gælder cybersikkerhed, beredskab og kritisk infrastruktur.
Ifølge FRI kommer der 500 mio. til deres medlemmer gennem forsvarsinvesteringerne. Et tal, de føler sig ret sikre på.
– Udmeldingerne fra regeringen har, på området for de militære kernebehov, været forholdsvist klare, hvilket også giver os en tryghed for det tal, vi har fundet frem til, siger adm. direktør i FRI, Henrik Garver.
En god sum penge af de milliardstore investeringer, som vi ser ind i over de kommende år.
Uklare tal skaber forvirring
Hvad angår de sidste 1,5 % til den bredere sikkerhed, er det mere uklart, hvordan pengene skal bruges, mener FRI.
Et investeringsområde, der primært dækker sikkerhed for kritisk infrastruktur, såsom energisektoren, vandsektoren og transportinfrastrukturen.
Her har FRI, indtil videre, analyseret sig frem til, at den rådgivende ingeniørbranche kan se ind i en øget omsætning på godt 100 mio. kr. årligt.
FRI etablerer ekspertgruppe: Vil skabe bedre rammer for renovering
Men det tal er de væsentligt mindre sikre på.
– Det er et stort problem, at vi ikke har en klar plan for, hvordan 1,5% af Danmarks BNP skal investeres, siger Henrik Garver og fortsætter:
– Det er et stort milliardbeløb, som skal investeres i dansk infrastruktur, hvilket der uden tvivl er behov for, når man ser på tværs af sektorerne.
Det er uklart, hvordan pengene skal investeres, om investeringerne rykker ved for eksempel investeringer fra 2035 infrastrukturplanen eller andre områder.
– Det kalder helt klart på en samtale, som skal munde ud i en politisk prioritering, for det er helt legitimt, at vi begynder at tale om, hvordan tilstanden af vores elnet og vandforsyninger ser ud – bare for at starte et sted, siger Henrik Garver.
Behovet er stort
– Tilbage i 2024 konkluderede vi, at dansk infrastruktur er lige så forsømt som Forsvaret, siger Henrik Garver.
Ifølge brancheorganisationen er der et massivt behov for investeringer i infrastruktur, som har ligger hen i årevis.
Byggeriet træder i karakter for landets sikkerhed
Nu begynder organisationen at kunne antyde en plan eller i hvert fald investeringsvillighed, hvilket begejstrer. Men den har enorm stor indflydelse på deres medlemmer og på danskerens fremtid økonomisk som sikkerhedsmæssigt.
– Derfor er vi nødsaget til at lave et opråb om, at en kortlægning og vurdering af den danske infrastruktur er noget, der skal fylde i et kommende regeringsgrundlag. Vi har ikke tid til at forsømme det længere, og vi har en branche der er klar på at levere på den opgave, slutter Henrik Garver.
