Klimakravene er kommet: Nu er det op til os at tage ansvaret

Med de nye klimakrav i BR18 skal nye bygninger dokumentere deres samlede klimapåvirkning over 50 år og overholde en fast grænseværdi for CO2 pr. m2 – ellers kan bygningen ikke tages i brug.

Vi har alle et ansvar i branchen, og det ansvar bliver kun større. Især med så markant en ændring, som det er tilfældet med de nye klimakrav i BR 18, der trådte i kraft i juli sidste år. Men det er også en tydelig opfordring til hele branchen. For reglerne i sig selv skaber ikke den grønne omstilling. Det gør vores valg.
I dag er hvert eneste materiale i konstruktionen en aktiv del af klimaregnskabet. Ikke bare i teorien, men i praksis. Det betyder, at vi som leverandører, rådgivere og udførende ikke længere kan gemme os bag traditioner eller vaner. Vi er nødt til at forholde os til, hvad vi bygger med.

Læs også

En jungle af love bremser klimasikring af Danmark

Taget er et godt eksempel. I årtier har fokus været på tæthed, holdbarhed og driftssikkerhed. Og det er stadig afgørende. Men nu skal vi samtidig dokumentere materialernes klimaaftryk, andelen af genanvendt indhold og materialets mulighed for at indgå i et nyt kredsløb.

Cirkularitet ikke længere et plusord

Desuden gør klimakravene det også meget tydeligt, at cirkularitet ikke længere er en vision eller et plusord i en brochure. Det er blevet en forudsætning for at kunne bygge.
Hvis vi kun gør det, der er nødvendigt for at overholde grænseværdien, har vi misforstået intentionen. Formålet med reglerne er ikke at presse os til at gøre mindst muligt. Det er at skubbe os til at gøre det rigtige.

Læs også

Bygge- og ejendomsbranchen skal frem med de frække løsninger

Derfor er spørgsmålet ikke længere, om vi kan leve op til kravene. Spørgsmålet er, om vi vil bruge dem som anledning til at tage et reelt større ansvar for materialerne, for ressourceforbruget og for den måde, vi bygger på.
Reglerne er kommet. Nu er det op til os at vise, at vi er klar til at løfte opgaven.

Relateret indhold