Danmark som international frontløber i et marked, der overgår forventningerne

Når vi ser tilbage på 2025, står det klart, at det danske ejendomsmarked ikke blot har genfundet fodfæstet – det har i den grad genfundet momentum.

Når vi ser tilbage på 2025, står det klart, at det danske ejendomsmarked ikke blot har genfundet fodfæstet – det har i den grad genfundet momentum.

Med en samlet transaktionsvolumen på 72 mia. kroner og en vækst på over 30 % i forhold til året før har det danske ejendomsmarked leveret et resultat, der overgår manges forventninger – inklusive Colliers’ egne.

Læs også

2026 byder på stigende lejeniveauer og lav tomgang

Det mest bemærkelsesværdige er dog ikke kun tallene i sig selv, men Danmarks position i et globalt perspektiv. Danmark har markeret sig med den højeste vækst i transaktionsvolumenen i hele Vesteuropa. Vi er dermed et ud af få lande, der i 2025 har nået gennemsnittet for de seneste ti år.

Et marked i flere gear

Væksten har været bredt funderet, men visse segmenter har stjålet billedet. Boligsegmentet er fortsat markedets solide fundament og stod for over halvdelen af den samlede vækst. Men årets helt store historie er uden tvivl hotelsegmentet.

Med en vækst på næsten 700 % har vi oplevet en aktivitet, der ligger 100 % over det hidtil højeste niveau i et årti. Det vidner om en enorm tillid til turismen og hospitality-sektoren i Danmark.

Læs også

Stærk efterspørgsel præger kontormarkedet i København

Samtidig har vi set et comeback til retail, der er steget med 55 %, mens kontorsegmentet med en fremgang på 35 % beviser sin relevans i en moderne arbejdskontekst. Og selvom Industri og Logistik efter nogle ekstraordinært gode år har set en tilbagegang, fastholder segmentet sin plads i top tre over de mest handlede aktiver.

International kapital søger mod København

Særligt i de største handler har de internationale investorer domineret, og de køber mere, end de sælger. Når vi opgør international kapitaltilstrømning til ejendomsinvesteringer for hvert land i forhold til landets BNP, ligger Danmark allerøverst – et tydeligt tegn på det danske markeds styrke.

Læs også

Internationale investorer overtager markedet for industriejendomme i Storkøbenhavn

Geografisk er det fortsat Storkøbenhavn, der er lokomotivet. Hele 9 ud af 10 af årets største handler fandt sted i Storkøbenhavn. Vi ser dog også spændende regionale ryk, hvor særligt Syddanmark har markeret sig med en imponerende vækst i transaktionsvolumenen på 69 % i forhold til året før.

Kurs mod 2026

Vi går ind i det nye år med en meget stærk pipeline. De nuværende markedsindikationer og de gunstige vilkår peger på et første halvår med høj aktivitet, som vi forventer vil fortsætte året ud.

Vi tror derfor på en stigning i transaktionsvolumenen. Ikke i samme niveau som sidste år, men omkring 15-20 %. Den geopolitiske uro er blevet til baggrundsstøj, som ikke ser ud til at have påvirket de største danske virksomheder i 2025, og investorerne oplever det samme.

Læs også

Stor efterspørgsel på industri og logistik, men flaskehalse bremser udviklingen

Samtidig er dansk økonomi historisk stærk, inflationen er under kontrol og pensionskasserne har store summer afsat til ejendomsinvestering efter et par år med forsigtighed. Vi tror derfor på et stærkt 2026, hvor lejestigninger fortsat vil drive prisstigninger.

Relateret indhold