Den fondsejet koncern, Murersvendenes Finans, der ejer entreprenørvirksomhederne Murersvendenes Aktieselskab, Christiansen & Essenbæk og Dansk Fundering, har ansat Martin Sørensen som ny CFO.
Han tiltræder stillingen den 1. marts 2026 og afløser Morten Helk, der går på pension.
Brancheprofil bliver ny salgsdirektør i Colliers Danmark
Med ansættelsen fortsætter koncernen, der beskæftiger ca. 350 medarbejdere og omsætter for ca. 500 mio. kroner årligt, sit planlagte generationsskifte.
– Vi er meget glade for at byde Martin velkommen, siger adm. direktør Jon Buch.
Dafa Building Solutions gennemfører ledelsesskifte
– Han har både den faglige tyngde og det værdimæssige afsæt, der passer til vores koncern. Hans erfaring med økonomi, digitalisering, ejendomme og ESG bliver et vigtigt bidrag til den fortsatte udvikling, tilføjer han og takker samtidig den afgående CFO, Morten Helk, for en stor indsats igennem 13 år:
– Morten har været en vigtig del af den succes, som koncernen er blevet til og han har i høj grad bidraget til den sunde økonomi og det solide fundament, vi står på i dag.
Strategisk og operationel økonomiledelse
Martin Sørensen kommer fra en stilling som CFO i Stensdal Group og har tidligere været partner og adm. direktør for Ri Revision.
Han er uddannet statsautoriseret revisor og har gennem hele sin karriere arbejdet med strategisk og operationel økonomiledelse i komplekse koncerner:
Rambøll i vigtigt opkøb, der ”vil transformere vores globale vandforretning”
– Jeg motiveres af at kombinere forretningsudvikling med stærk økonomisk styring, og det matcher fint den måde, Murersvendenes Finans arbejder på.
– Jeg ser frem til at bidrage til udviklingen af en solid, ansvarlig og værdibaseret koncern i tæt samarbejde med direktion, fond og bestyrelse, siger han.
