Arbejdsforholdene i bygge og anlæg kommer under kærligt hensyn af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø.
BFA har i de nye vejledninger fokus på risikovurdering, krav til bygherrer og oplysninger om arbejdsmiljø, når der bruges maskiner og tekniske hjælpemidler.
De opdaterede vejledninger er ikke lov, men de viser, hvordan virksomheder og ansatte kan leve op til arbejdsmiljølovgivningen i praksis.
Skarp kritik af Arbejdstilsynets asbestarbejde: ”En regulær skandale”
Her er de fem opdaterede vejledninger – og hvad der er nyt i dem:
1. Håndtering af vinduer og glasfacader
Vinduer og glasflader kræver som udgangspunkt tekniske hjælpemidler. De manuelle løft frarådes.
BFA opfordrer til bedre planlægning på byggepladsen, så det tekniske udstyr altid kan tages i brug til løft. Og døre kan leveres så tæt på indbygningssteder som muligt.
Derudover rådes til at begrænse tiden, hvor det belastende arbejde står på, så der undgås ulykker og skader.
2. Håndtering af døre
Tunge døre bør løftes med tekniske hjælpemidler.
BFA opfordrer også her til bedre planlægning, så tunge løft undgås.
Tiden med belastende arbejde skal begrænses.
3. Håndtering af gipsplader
Gipsplader skal helst løftet med tekniske hjælpemidler – når det er muligt.
Politiet frafalder sag om alvorlig arbejdsulykke
Logistik, opbevaring og montage skal planlægges, så unødvendige løft undgås.
4. Arbejde med isoleringsmaterialer
Beskyttelsesudstyr mod støv og kemiske påvirkninger skal tages i brug.
Arbejdet skal planlægges, så belastning af ryg og skuldre minimeres.
Skær og monter materialer med korrekte hjælpemidler og i forsvarlige arbejdsstillinger.
Sikring mod gennemstyrtning ved højt arbejde er nu et krav.
5. Brug af arbejdsplatforme
Platforme skal opstilles og anvendes i overensstemmelse med instruktioner og regler.
Platformene må ikke overbelastes med personer eller materialer.
Den må kun forlades i højden i helt konkrete situationer: altanmontage og tagarbejde.
