Bevar eller forklar: Fremtidens transformation kræver nyt fokus

Bygge- og ejendomsbranchen står i øjeblikket for ca. 30 % af CO2-udledningen i Danmark og 41 % af landets affald. For at opfylde de nationale klimamål er det derfor nødvendigt at gentænke, hvordan vi planlægger og gennemfører byggeri og renovering. Et centralt element i denne transformation er at udnytte den eksisterende bygningsmasse mere effektivt.

De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der aldrig bliver bygget. Dernæst kommer de kvadratmeter, vi allerede har – og som kan transformeres og energioptimeres. Hvis vi skal indfri bæredygtighedsmålene, er det essentielt at få en systematisk kultur for renovering og transformation ind i bygge- og ejendomsbranchen.

Laksegade Kvarteret

I forbindelse med renoveringen og udviklingen af Laksegade Kvarteret tæt på Kongens Nytorv, der tidligere husede Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal, har vi haft mulighed for at integrere cirkulær økonomi, LCA (livscyklusvurdering) og ressourcekortlægning på en systematisk og dokumenteret måde.

Læs også

Nye kommunalbestyrelser kan forme by- og boligudviklingen lokalt

Vi har arbejdet med optimeret energiforbrug, genbrug af materialer og generel tilpasning af bygningernes funktioner til nutidens behov. Vi genbruger bl.a. brosten, mursten, paneler, døre, tømmer mv., så længe disse materialer lever op til de kvalitetskrav, der er nødvendige for at sikre bygningernes funktion og æstetik.

Derudover har vi arbejdet med en række materialer, gulvtæpper, belysningsarmaturer mm., som ikke har overholdt kvalitetskrav på projektet, men som stadig besidder store potentiale for genanvendelse. I den forbindelse har vi samarbejdet med producenter, som har aftaget materialerne.

Ressourcekortlægning er vejen frem

Det er vigtigt, at vi i branchen benytter os af de nyeste retningslinjer for ressourcekortlægning, der blev indført 1. juli 2025 i bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.

Ressourcekortlægning gør det muligt at dokumentere materialernes genanvendelsespotentialer for genbrug og genanvendelse og den mulige besparelse af miljøpåvirkninger, de medfører. Det er et væsentligt skridt i retning af at sikre en mere ressourceeffektiv og bæredygtig byggepraksis.

Særligt i forbindelse med PCB-håndtering og andre potentielt skadelige materialer er det nødvendigt at have et systematisk værktøj, som gør det muligt at følge materialernes vej fra nedrivning til genbrug.

En integreret del af bæredygtighedsdagsordenen

LCA er som nævnt blevet en stadig vigtigere komponent i bæredygtighedsarbejdet i byggeriet. LCA giver os mulighed for at vurdere bygningens samlede miljøpåvirkning over hele dens livscyklus – fra vugge til grav.

Det giver et indblik i de påvirkninger, der følger med gennem hele byggeriet og kan både benyttes som dokumentation for besparelser og til at understøtte beslutninger, materialeforbrug til energiforbrug og affaldshåndtering. I stedet for blot at fokusere på energimærkning og bygningens operationelle fase får vi et holistisk billede af bygningens totale klimaaftryk.

Læs også

Dagens Byggeri: Vindmøllekrisen bør være et varsel til byggebranchen

I den sammenhæng er cirkulær økonomi ikke bare et buzzword – det er en nødvendig praksis for at reducere CO2-udledningen. Vi har set, at genbrug af byggematerialer i stedet for at anvende nye ressourcer kan have en markant positiv effekt på et byggeprojekts samlede klimaaftryk.

Dette kræver dog, at vi arbejder systematisk og målrettet med materialernes potentiale for genbrug og genanvendelse – noget, der langt fra altid er standard i branchen i dag.

En ny tilgang til bygningstransformation

Sloganet “Bevar eller forklar” er ikke kun et incitament for bevaring, men en nødvendighed for at fremme en mere bæredygtig praksis. Det understreger, at bygningers bevarelse ikke bør være undtagelsen, men normen. Hvis nedrivning er nødvendig, skal der kunne gives en klart dokumenteret begrundelse, som viser, at transformation og renovering ikke er muligt af hensyn til økonomi, funktionalitet eller miljø.

Incitamentet for bevaring bør styrkes i vores lovgivning, men særligt som en del af de gængse certificeringsordninger. Ordninger som DGNB har muligheden for yderligere at styrke incitamentet af bevaring og transformationer.

Det bør overvejes, om der skal indføres point for at vælge bevaring frem for nedrivning, så vi fremmer de mest bæredygtige løsninger.

Behov for et helhedsorienteret bygningsreglement

For at fremme mere bæredygtig transformation og renovering har vi brug for at det kommende helhedsorienterede bygningsreglement anerkender LCA, ressourcekortlægning, genanvendelse og cirkulær økonomi som centrale principper.

Et fremtidigt bygningsreglement bør tage højde for hele bygningens livscyklus. Reglerne skal være mere fleksible, så de i højere grad kan imødekomme renovering og transformation af eksisterende bygninger i stedet for at favorisere nedrivning og nybyggeri.

Læs også

Giv det nye bygningsreglement tid til at udfolde sig

Det kræver, at lovgivning og reguleringer understøtter en praktisk, økonomisk og miljømæssig tilgang til bygningstransformationer – en tilgang, som er tilpasset den nyeste klimavidenskab og cirkulære processer.

Fra vanetænkning til mere bæredygtige løsninger

Vi kan arbejde med transformation, samtidig med at vi respekterer bygningers historie og arkitektur. Men for at implementere mere bæredygtige løsninger i byggeriet på landsplan, kræver det en justeret holdning til bevaring.

De næste skridt kræver, at vi ikke kun skaber værdi i de nye bygninger, men i de eksisterende – for miljøets, økonomiens og samfundets skyld.