Ugens udbud: 80 mio. kr. til restaureringen af Ribe Kirke og 2,8 mio. kr. til Den Grønne Boulevard

Seneste uges leads og udbud fra den 11. juni til den 25. juni tæller blandt andet prækvalifikation i Aarhus, offentlig licitation i København og udbud med forhandling i Viborg.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

Viborg, udvidelse af parkeringshus

Regionsrådet har vedtaget, at der på Regionshospitalet Viborg skal indføres betalingsparkering. Der er yderligere behov for at udvide parkeringshuset. Udvidelsen vil ske hen over den nuværende busholdeplads. Det forventes, at der med en udvidelse af parkeringshuset vil kunne etableres mellem 250-320 ekstra parkeringspladser.

Horsens, ny sterilcentral

I forbindelse med vedtagelsen af investeringsplanen prioriterede regionsrådet midler til etableringen af en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens. Regionsrådet gav en projekteringsbevilling, og udbuddet af projektet kan nu startes.

Læs også

Ugens udbud: Udbygning af fjernvarmenettet i Hillerød og drift af elektriske anlæg på Storebælt og Øresundsbanen

Aalborg, godkendelse af idéoplæg og økonomisk ramme

Klima og Miljø indstiller at byrådet godkender ideoplægget til Nordjyllands Ressourcepark, som plangrundlag for det videre arbejde med Nordjyllands Ressourcepark, herunder Aalborg Kommunes andel af ny administrationsbygning for Nordværk I/S og den økonomiske ramme for Nordjyllands Ressourcepark

Odense, forslag til kommuneplantillæg

By- og Kulturudvalget skal med denne sag vedtage at sende forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan et erhvervsområde på J.B. Winsløws Vej i otte ugers offentlig høring.

UDBUD

Aarhus, prækvalifikation

Udbuddet omfatter totalrådgivningsopgave i forbindelse med projektering og opførelse af ny Station Vest på Bautavej, Aarhus V, til Østjyllands Brandvæsen som nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.

Ribe, prækvalifikation

Restaureringen og indretning af Ribe Kirkes indre og bevaring af eksisterende værdier. Den økonomiske ramme på 80 mio. kr. ekskl. dækker alle håndværkerudgifter, nedbrydninger, miljøsanering, udtørring, forbrug, byggeplads, indekseringer, møblering, bygherreleverancer og uforudseelige udgifter, og er ekskl. alle bygherreudgifter og arkæologi, historisk inventar og moms.

Læs også

Ugens udbud: Inspektion af Ny Storstrømsbro og 62 mio. kr. til modernisering af Nyager Skole

København, offentlig licitation

Der skal udvikles et idéoplæg for udformningen af det potentielt frigjorte areal på overfladen af den gravede tunnel for etape 1 af Den Grønne Boulevard. Idéoplægget skal vise mulige scenarier for anvendelsen af arealet i et kommende byrum. Den økonomiske ramme er på 2,8 mio. kr.

Viborg, udbud med forhandling

Projektet omfatter renovering af eksisterende etagebyggeri der er bestående af 5 stk. 3 plan blokke med i alt 96 boliger. Arbejdet omfatter tagrenovering og udskiftning af alle vinduer og døre. I tagrum udføres ventilationsanlæg der betjener alle lejligheder.

Relateret indhold