Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
København, opførelse af 59 almene boliger
Socialudvalget skal tage stilling til, om Socialforvaltningen på ny skal forsøge at genoptage realisering af 59 billige almene ungdomsboliger. Det har hidtil kun været muligt at realisere 8 ud af 20 boliger efter basisboligaftalen og 3 boliger ud af 50 boliger fra aftalen om boliger til udsatte borgere. For at kunne genoptage arbejdet med at opføre de resterende 47 billige boliger, skal der findes en eller flere almene boligselskaber i København, der ønsker at opføre boliger med 100 pct. permanent anvisningsret til Socialforvaltningen.
Odense, beslutning om videre proces for kystbeskyttelsesprojekt
Med denne sag skal udvalget tage stilling til fremtiden for kystbeskyttelsesprojektet Nord og Vestdiget ved Seden Strandby. Projektet standses og genoptages ikke, medmindre der tilgår væsentlige nye muligheder. Klima- og Miljøforvaltningen indstiller, at udvalget følger borgerafstemningen og godkender standsningen af kystbeskyttelsesprojektet ved Seden Strandby Nord og Vest.
Aarhus, restfinansiering af låg over Domen
Byrådet godkendte d. 30. april 2025 en tillægsbevilling til færdiggørelsen af låget over Domen efter HB Schack A/S gik konkurs. Herefter er der via udbud indhentet priser på opgaven. Den samlede pris er højere end Aarhus Kommunes rådgivere forventede, hvorfor der nu anmodes om en tillægsanlægsbevilling.

Ugens udbud: Inspektion af Ny Storstrømsbro og 62 mio. kr. til modernisering af Nyager Skole
Aalborg, godkendelse af kommunal lånegaranti
Klima og Miljø indstiller at byrådet godkender kommunal lånegaranti på 385 mio. kr. til Aalborg Varme A/S til investeringer i 2025 og 2026. Garantien dækker både byggekredit og den endelige finansiering af projekterne.
Næstved, forslag til genetablering af kapacitet
Øjenafsnittet på sygehuset i Næstved har gennem en længere periode været udfordret af problemer med skimmelsvamp. Administrationen indstiller, at forslag til delvis reetablering af kapacitet på øjenafsnittet i Næstved godkendes. Samt, at forslag fra Sjællands Universitetshospital, til generel styrkelse af øjenområdet, drøftes.
UDBUD
Hillerød, offentlig licitation
Hillerød Forsyning udbygger fjernvarmenettet i flere områder af kommunen i forbindelse med konvertering fra naturgas til fjernvarme og udbyder i den forbindelse nærværende kontrakt, der omhandler jord-, beton-, belægnings-, montage-og smedearbejde samt levering af præisolerede fjernvarmerør og komponenter. Arbejdet omfatter ca. 5 km hovedledning i stål og tilhørende stikledninger til ca. 200-250 kunder.
Livø, prækvalifikation
Udbuddet omfatter totalrådgivning, herunder projektering og udførelse, i forbindelse med istandsættelse af udvalgte bygninger samt formidling af Livøs historie som anstalt. Opgaven udbydes som totalrådgivning baseret på det foreliggende udbudsmateriale. Den omfatter alle rådgivningsydelser, frem til det fuldt færdige projekt. Disse ydelser udbydes samlet som totalrådgivning i én rådgiveraftale.

Ugens udbud: Renovering af 1.200 m2 i Esbjerg og forsinkelse af 2.000 m3 skybrudsvand på Østerbro
Danmark, prækvalifikation
Udbuddet vedrører en rammeaftale om drift og vedligehold af mekaniske og elektriske anlæg på vej- og jernbaneanlæggene på Storebælt og Øresundsbanen. Rammeaftalen omfatter opgaver på mange forskellige typer af mekaniske-og elektriske anlæg, ligesom opgaveløsningen vil indebære et samarbejde med flere entreprenører. Det er derfor behov for en entreprenør med kompetencer og kapacitet inden for forskelligartede faglige discipliner.
Aabenraa, udbud med forhandling
Projektet omfatter i hovedtræk diverse nedbrydningsarbejder, nye badeværelser, teknikrum, forsyningsrør, fjernvarme, koordinering og gravearbejde m.m. Afdelingen består af seks boligblokke, og rummer i alt 166 boliger.
Helsingør, prækvalifikation
I vandområdeplanerne er recipienten i og ved Skåninge Dam i Ålsgårde udpeget som strategisk indsatsområde, og modtager i dag organiske stoffer fra en række regnbetingede overløb og diffuse udledninger. Der er behov for at reducere disse gennem en række prioriterede strukturelle tiltag. I tillæg til ovenstående, har det vist sig, at det i dag overvejende fælleskloakerede spildevandssystem i Ålsgårde i fremtiden ikke vil kunne rumme de forventede regnmængder. Der er derfor også behov for at klimatilpasse spildevandssystemet i Ålsgårde.