Byggeriet så ud til for alvor at have fået vind i sejlende med indgange til 2025.
Inden året gik i gang, var der spået store byggeprojekter med en byggesum på 155.424 mia. kroner, men her et kvartal inde i året er dette tal faldet til 114.800 mia. kroner.
Stadig et højt tal, men bemærkelsesværdigt mange projekter er blevet udskudt eller aflyst: Hele 7 procentpoint mere end i gennemsnittet for 2020-2024.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen og Byggefakta – Powered by Hubexo udgiver i fællesskab, og som offentliggøres i dag.
Nye ledere i både øst og vest: Afgørende for GK’s fortsatte vækst
Heri lyder, at en af de væsentlige forskelle fra efteråret 2024 er nedgangen i energiprojekter.
Faldet skyldes primært, at byggeriet i 2025 ikke kan følge op på sidste års ekstremt høje niveau for energi- og infrastrukturprojekter. Der var en række store projekter, som blev sat i gang og endda opjusteret sidste forår.
– Ift. sidste år, hvor vi så ind i et rekordår, og hvor den grønne omstilling af energisektoren var i fuld gang og medførte tocifrede vækstrater, oplever vi nu udfordringer på energiområdet, som har medført, at flere projekter bliver udskudt og aflyst, fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta – Powered by Hubexo.
”Pris over bæredygtighed”: Arkitekter frygter for den grønne omstilling
Og der er udskudt helt usædvanligt mange projekter:
Pipelinen for projekter inden for hovedgruppen Energi og renovation, som hovedsageligt indeholder energianlæg, er faldet med 14,4 mia. kroner siden sidste efterår. I samme periode året før var der et fald på 3,5 mia. kroner.
Det skal dog nævnes, at sektoren har oplevet en kraftig vækst de seneste år, og at de mange udskudte projekter er ud af en rekordstor pipeline, oplyser Rasmus Schulian.
Minister vil have mindre grønt bøvl: Fjern op mod 75 % af kravene
Desuden fortæller senioranalytikeren, at de øvrige bygningstyper i pipelinen faktisk er steget med 15 %, hvilket primært skyldes en større pipeline for boliger i år end de sidste to år.
Udviklingen betyder samtidig, at antallet af projekter er steget væsentligt i 2025. Der er således planlagt flere projekter i år sammenlignet med sidste år, hvor få store projekter fyldte en masse i pipelinen.
Og ligesom de foregående forudsigelser for byggeriet sker væksten øst for Storebælt:
Pipelinen for nybyggeri i Region Hovedstaden er steget med over 8 mia. kroner fra 2024 til 2025, mens Region Sjælland oplever en markant vækst på 20 %.
Et mere forudsigeligt marked
Jesper Malm, chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen, fortæller, at der virker til at være en øget stabilitet i markedet ift. til de senere år:
57 % af alle bygherrer angiver, at deres byggeaktiviteter er uændret for resten af 2025, og så højt har dette tal aldrig været tidligere.
– Generelt er der en øget forudsigelighed i markedet. Der er mere ro på renten og forsyningssikkerheden. Det gør det nemmere at planlægge og tænke langsigtet. Dog er der udfordringer rundt omkring ift. at få fuldført projekterne, siger han og uddyber:
– Først og fremmest inden for energisektoren, hvor man skal have mange investeringer til at passe sammen. Den almene sektor i København har det også svært. Her er er det meget svært at bygge inden for anlægsrammen. Og eksperterne fra Byggefakta anslår, at det almene boligbyggeri næsten er gået i stå.
Et byggestop er ikke hele svaret på samfundets problemer
Boliger udgør den klart største hovedkategori blandt projekterne i pipelinen og har derfor stor vægt i det samlede billede.
I løbet af det halve år mellem de to rapporter er projekter for over 40 mia. kroner forsvundet ud af pipelinen – heraf udgør boligprojekter omkring 13 mia. kroner. Men trods det store beløb er boligerne kommet relativt godt igennem perioden.
Desuden sætter virkelighedens omstændigheder sig i stigende grad i byggeprojekterne.
– Ofte er byggeriet et spejl på samfundet udfordringer og vores fælles udfordringer ift. stigende vandmængder og en ny sikkerhedspolitisk situation. Derfor er det påfaldende, at hele 93 % af landets bygherre siger, at de arbejder med klimasikring, og 76 % siger, at den nye geopolitiske påvirker deres beslutninger, og de dermed i stigende grad indtænker sikring og beskyttelse i deres byggeprojekter.
Det største problem er hverken told eller Trump
Omvendt finder Jesper Malm det interessant, at der er faldende fokus på mere bæredygtige løsninger.
Her svarer 62 %, at de altid eller næsten altid efterspørger mere bæredygtige løsninger i byggeprojekter. Det er et fald på 7 procentpoint.
– Det skyldes formentlig, at mange bygherrer nu fokuserer på at leve op til de skærpede lovkrav, hvilket efterlader mindre rum til at gå videre end minimumskravene, lyder det.
Rapporten viser, at certificeringer ift. bæredygtighed generelt står stille:
I år bliver 51 % af al nybyggeri certificeret, hvilket er et fald ift. de seneste år, hvor tallet var 53 % i 2024 og 57 % i 2023. Ordninger, som ikke lever op til specifikke ordninger på bæredygtighed, ligger stabilt på omkring de 10 %.
