Ny aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om energirenovering af offentlige bygninger er et godt og nødvendigt skridt i opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsdirektiv.
Sådan lyder det fra DI om aftalen, der skal sikre, at 3 % af den offentlige bygningsmasse renoveres hvert år – uden at det medfører unødigt bureaukrati eller krav om ændringer i anlægsrammerne:
– Det er en rigtig god aftale, hvor jeg hæfter mig ved, at vi når målet inden for de eksisterende anlægsrammer. Staten, kommunerne og regionerne skal spille tæt sammen, så vi ikke risikerer, at ambitionerne drukner i silotænkning og lokale særprojekter, siger branchedirektør i DI Byggeri, Rasmus Brandt Lassen.

170.000 flere potentielle ansøgere: Forventer tryk på Energirenoveringspulje
Ifølge branchedirektør står byggevirksomhederne klar til at hjælpe det offentlige i mål med renoveringsopgaven, og han fremhæver i den sammenhæng, at det væsentligt, at de offentlige bygherrer går i tidlig dialog med branchen, før opgaverne bliver udbudt.
Det nødvendigt, at der inden udgangen af 3. kvartal 2025 ligger en køreplan, så alle parter ved, hvad de skal gøre i 2026, lyder opfordringen:
– Vi har masser at virksomheder, der står klar til at løse opgaverne, og som har enormt høj ekspertise i netop energirenoveringer. Jeg appellerer til, at det offentlige bygherrer allerede nu, går i tæt dialog med branchen om, hvordan man bedst muligt energirenoverer. Det giver en langt bedre byggeproces og bedre samarbejde omkring projekterne, siger Rasmus Brandt Lassen.

Energiselskab: Klimaambitionerne sættes under pres
Han tilføjer:
– Vi skal bruge kræfterne der, hvor man får mest energirenovering for pengene, og det er branchen eksperter i at rådgive om. Kun på den måde skaber vi mulighed for reelle og målbare energibesparelser – uden at tvinge kommuner og regioner ud i uhensigtsmæssige økonomiske manøvrer.