Den 1. november 2024 tiltræder 51-årige Michael Fredsted som ny adm. direktør for den 100 % danskejede teknologivirksomhed LivingBetter. Han medbringer en HD-A samt mange års erfaring fra vindues- og dørbranchen. Han har bl.a. været ansvarlig for udvikling af markedet uden for landets grænser i Velfac.
Senest kommer han fra en stilling som business area director hos Primo Danmark, der udvikler unikke løsninger i plast.
Østre Gasværks runde vinduer går igen i ny københavner-karré
Michael Fredsted erstatter stifter og medejer Peter Lindholm Clausen. Han stiftede virksomheden under navnet Climawintech i 2012. Siden blev navnet ændret til LivingBetter.
– Jeg er taknemmelig for denne mulighed og ser frem til at bygge videre på det solide fundament Peter, sammen med sine medarbejdere, har skabt. LivingBetters løsning er ganske unik, og jeg ser et stort potentiale, udtaler Michael Fredsted.
Forventer vækst i både ind- og udland
Virksomhedens aktiviteter er nu baseret på et patent på vinduesteknologi, som anvendes til at lave de efterhånden kendte Ventilationsvinduer, som flere vinduesproducenter har fået licens til at producere. I de seneste år har aktiviteterne ført til, at LivingBetter udbyder en komplet energi- og indeklimaløsning til både nybyg og renovering.
Vil skabe nye, lyse rammer til psykiatrien i Midtjylland
– I ejerkredsen har vi for et par år siden besluttet at gennemføre et generationsskifte, mens vi alle er i fuld vigør og kan bidrage til at sikre solid kontinuitet i ledelse, i udvikling af virksomheden og af det betydelige potentiale, der er for vækst i både ind- og udland, siger Peter Lindholm Clausen.
Han fortsætter i bestyrelsen og i virksomheden med ansvar for projektsalg.