Stop for hotel-byg i indre København: Vil undgå ”turistkulisser uden liv og hverdagssjæl”

Konservative, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet har udvalgt et område i hovedstaden, hvor nye hotel-planer ikke er velkomne. Paladsbygningen er lige præcis ikke inkluderet.
"Det handler om balancen, så der er plads til at have et hverdagsliv og bruge byen i Indre By," siger overborgmester, Sisse Marie Welling om det nye forslag.

København er en skøn by, og turismen må endelig gerne vælte til byen.

Men der skal ikke være flere i Indre By, København. Det mener SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Konservative.

De er gået sammen om et fælles medlemsforslag, som bliver behandlet 30. april.

Inden for det afgrænsede område skal der være forbud mod at bygge nye hoteller.

Heri er der valgt et afgrænset område af indre København, hvor der ikke må opføres nye hoteller. Området strækker sig nogenlunde fra Tivoli til Kastellet og glipper derfor lige præcis Paladsbygningen, der netop er godkendt til at få bygget flere etager hotel på toppen efter store borgerprotester.

Læs også

Nu skal fremtiden for ikonisk Palads-bygning endeligt afgøres  

Ifølge partierne skal der skabes en større balance, så byen ikke udvikler sig til kun at være for turister.

Da de nævnte partier har 38 mandater ud af 55 i Københavns Borgerrepræsentation er behandlingen en formalitet.

– Det er så vigtigt, at turister kommer rundt i hele byen, for vi skal ikke ende som andre europæiske storbyer, hvor dele af byerne reelt ender som turistkulisser uden liv og hverdagssjæl, siger Sisse Marie Welling, overborgmester (SF).

Det er så presserende, at de allerede inden processen har de vedtaget et nyt plantillæg og lokalplan, der vil stoppe muligheden for at opføre hoteller i det afgrænsede område.

– København skal selvfølgelig primært være en by for alle slags københavnere, og derfor skal vi prioritere boliger og naturligvis boliger, der er til at betale, siger Line Barfod, Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL).

Ikke et hotel-stop i hele byen

Partierne er positivt indstillede over for etablering af nye hoteller i andre dele af byen, oplyser de.

Det kunne være i såkaldte byudviklingsområder, hvor nye hoteller kan være med til at understøtte butikker, cafeer og restauranter.

Omkring store pladser med metrobetjening som Kongens Nytorv, Nørreport og Rådhuspladsen kan der stadig opføres nye hoteller, hvis der er politisk flertal for det.

Læs også

Politigård skifter funktion: Station 1 bliver til hotel

– Det gavner nemlig københavnerne og erhvervslivet. Samtidig skal vi dog værne om bylivet og den særlige stemning i Indre By. Her er et unikt liv. Balancen mellem lokale og turister må ikke tippe, og denne beslutning sikrer en sund ligevægt, politisk ordfører fra Konservative, Morten Melchiors.

Relateret indhold