Ventelisten for at få en bolig i Nuuk er lang – meget lang. I dag bor en tredjedel af Grønlands indbyggere, cirka 20.000, i Nuuk, og selv om der er opført en del nye boliger over de senere år, er efterspørgslen på en bolig fortsat massiv. Samtidig er prisniveauet for opadgående, hvilket yderligere er med til at vanskeliggøre situationen, hvis man ønsker at flytte til Nuuk. Desuden skal det forhold tages i betragtning, at en del af den eksisterende boligmasse trænger til at blive renoveret.
Dermed er boligsituationen i Grønland en af landets største samfundsudfordringer. Især fordi Grønland er et samfund i udvikling og et samfund, der i stigende grad rækker ud til omverden med henblik på at styrke investeringslysten og lysten til at samarbejde med det grønlandske erhvervsliv. Det understregede
konferencen Future Greenland 2026, lige som en forbedret infrastruktur qua flere nye lufthavne er med til at bakke den strategi op.
10 til 12 års ventetid
Problemet med at finde en bolig er altså ikke kun relevant for grønlænderne, men også for de kommende medarbejdere, som virksomhederne gør en indsats for at tiltrække. Derfor er det da også meget almindeligt, at søger man en stilling i Grønland, er der en personalebolig tilknyttet. Ifølge hjemmesiden
Nordisk Samarbejde, der drives af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, er ventetiden for en offentlig lejebolig mellem 10 og 12 år for en privat boligsøgende i Nuuk.
Derfor har mange private virksomheder egne tjenesteboliger til de ansatte. Hvis arbejdsgiveren er en kommune eller Selvstyret, vil man typisk få tilbudt en lejebolig i et af de boligselskaber, der administrerer de offentlige lejeboliger i Grønland. Boligselskabet INI administrerer størsteparten af den offentlige boligmasse. Dog administrerer Boligselskabet Iserit de kommunale boliger i Nuuk, Paamiut, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Meget dyre kvadratmeter
De primære udfordringer er, at mere end 70 procent af boligerne i byerne i Grønland er offentligt ejede. Samtidig er byggebranchen udfordret, både fordi det er logistisk svært at opføre samt ikke mindst vedligeholde bygninger i det arktiske klima. Desuden er det dyrt, og priserne går kun én vej, nemlig opad. I efteråret 2025 viste en økonomisk redegørelse fra Naalakkersuisut, at kvadratmeterprisen forventes at stige med 1.000 kroner på kommende projekter.
Det skyldes blandt andet den geopolitiske situation, der helt naturligt betyder stigende priser på byggematerialer. Naalakkersuisut ejer mere end 6.000 boliger i Grønland, og den aktuelle situation har været medvirkende til, at man har igangsat en reformstrategi samt en boligreform, der skal være med til at løsne op for den noget fastlåste situation. Blandt andet i form af mere langsigtede strategier for byudvikling og boligforhold.
Boligreform er vedtaget
Der er allerede indgået en politisk aftale om en reform af boligområdet, og i beskrivelsen af denne, som er udgivet af Departementet for Boliger og Infrastruktur, kan man blandt andet læse, at ’det offentlige skal eje færrest mulige boliger’. Samtidig er en ny lejelov på vej gennem det politiske system. Endnu et indsatsområde er, at der skal fokuseres langt mere på at renovere den eksisterende boligmasse i stedet for kun at bygge nyt.
Boligreformen peger dog også på nødvendigheden af at tilpasse boligfinansieringsordningerne. Midlerne skal prioriteres til de borgere, der ikke har mulighed for selv at spare op, eller som bor i et område, hvor det ikke er muligt at optage private boligfinansieringslån. Det skal undersøges, hvorledes det private lånemarked i de mindre bosteder kan understøttes, f.eks. ved offentlige garantier, lige som førstegangskøbere skal hjælpes ind på boligmarkedet.
