Ugens udbud: Ombygningen af Roskilde Idrætspark og udbygning af fjernvarmenettet i Rødovre

Seneste uges leads og udbud fra den 10. juni til den 17. juni tæller blandt andet offentlig licitation i Rødovre, prækvalifikation i Skælskør og offentlig licitation i Ringkøbing Skjern.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.

LEADS

Aalborg, orientering om skoleprognose

Der udarbejdes hvert år en skoleprognose, der estimerer antallet af elever og klasser på de kommunale folkeskoler i den kommende 10-årige periode. Skoleprognosen udarbejdes af COWI med udgangspunkt i Aalborg Kommunes befolkningsprognose. Skoleprognosen viser, at det samlede klasse- og elevtal vil stige frem mod skoleåret 2029/30, hvorefter det vil falde frem mod skoleåret 2037/38.

Aarhus, forslag til spildevandsplan

Aarhus Kommune har udarbejdet forslag til Spildevandsplan 2027-2032. Planen danner grundlag for Aarhus Vands fortsatte investeringer på spildevandsområdet. Etableringen af Aarhus ReWater følger af tidligere politiske beslutninger om centralisering af renseanlægsstrukturen og behandles i et særskilt plan- og myndighedsspor.

København, ansøgning om lån

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til ansøgning om lån af tilskudsdeklarationsmidlerne fra A/B Andelshuset Mølle Alle. Lånet skal anvendes til at finansiere et større renoveringsprojekt. Borgerrepræsentationen skal grundet kommunens bevillingsregler tage stilling til, om kommunen skal bevilge midlerne.

Læs også

Ugens udbud: Opførelse af 45 boliger i Ballerup og udskiftning af 1.320 m2 tagflade i Roskilde

Odense, vedtagelse af tillæg

Denne sag handler om vedtagelse af tillæg til Odense Kommunes Spildevandsplan 2025. Med tillægget inddrages et nyt byudviklingsområde i et delvist eksisterende kloakopland til separatkloakering. Tillægget og miljøvurdering af planen har været offentliggjort uden fremsendte kommentarer.

Randers, revideret tidsplan

Byggeriet af den nye daginstitution ved Børnehuset Toftegården bliver forsinket i ét år i forhold til den oprindelige tidsplan. Forsinkelsen skyldes, at udarbejdelsen af lokalplanen tager længere tid end forventet, da der skal foretages undersøgelser af, om der er flagermus i området. Forsinkelsen betyder ekstra udgifter som forventes at beløbe sig til i alt 3,0 mio. kr..

UDBUD

Roskilde, offentlig licitation

Roskilde Kommune udbyder herved en kontrakt omfattende bygherrerådgivning i forbindelse med realiseringen af ombygningen af Roskilde Idrætspark. Bygherre ønsker en bygherrerådgiver med solid teknisk og tværfaglig indsigt samt dokumenteret erfaring med koordinering og rådgivning i komplekse byggeprojekter.

Rødovre, offentlig licitation

Nærværende udbud vedrører en rammeaftale om udførelse af anlægs- og rørarbejder samt rørleverancen i forbindelse med udbygningen af fjernvarmenettet i Rødovre Kommune. Rammeaftalen udbydes af Rødovre Kommune på vegne af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Rammeaftalen omfatter udførelsen af ca. 15000 tracémeter hovedledning samt 1423 potentielle kunder.

Læs også

Ugens udbud: 8 m høj støjskærm og autoværn i Taulov og nedrivning og genopførelse af 12.400 m2 i Aabenraa

Skælskør, prækvalifikation

Projektet med til- og ombygning af dagsinstitutionen Rumlepotten omfatter udvidelse af kapacitet med 2 grupper, personale- og kontor faciliteter, produktionskøkken samt indgang. Modernisering og ny-strukturering af eksisterende bygninger. Bearbejdning af ankomstforhold og legeplads.

Midtjylland, offentlig licitation

Region Midtjylland skal kortlægge arealer med jordforurening som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Dette gøres ved at udføre indledende og videregående forureningsundersøgelser. Det er hensigten, at nærværende udbud skal føre til indgåelse af 4 parallelle rammeaftaler, med 4 forskellige leverandører.

Ringkøbing Skjern, offentlig licitation

Ringkøbing Skjern Kommune udbyder anlægsarbejdet Krydsombygning Søndervig Landevej – Søtangevej nær Ringkøbing. Krydsombygningen omhandler etablering af kanaliseringsanlæg med venstresvingbaner, forlægning af sidevej og dobbeltrettet cykelsti.

Relateret indhold