Positive takter i aftale om kommune-milliarder. Men flere elementer undrer

Synergi og Foreningen af Rådgivende Ingeniører byder den ny aftale velkommen, selv om de kunne have ønsket sig mere.
"Den kommunale bygningsmasse trænger over en bred kam til et markant løft – det gælder både ift. indeklima, energieffektivitet og generel tilstand," siger Claus Ekman fra Synergi.

Der afsættes i en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen 22,3 mia. kr. i anlægssum til kommunerne.

Pengene skal gå til veje, skole og dagtilbud.

Ifølge aftalen kommer 8 ud af de 22,3 mia. til specifikt at til renovering af landets skoler. Og det er en position nyhed, mener de i Synergi.

– Det er meget positivt, at regeringen og kommunerne nu lægger op til at løfte kvaliteten af de mange nedslidte skoler, der ofte er ensbetydende med usundt indeklima og et unødvendigt højt energiforbrug, siger direktør i Synergi, Claus Ekman.

Læs også

Kommunerne får 22,3 milliarder kroner til byggeri

– Vi ved, at udfordringerne med utidssvarende skoler og dårligt indeklima er en realitet i mange kommuner. Vi ved også fra talrige undersøgelser, at den slags forhold har negativ indflydelse på netop trivsel, læring og sundhed, som regeringen ønsker at forbedre.

Han mener derfor, at det er et oplagt sted at sætte ind.

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI – er det også en positiv nyhed, at der sættes så betydelig et beløb af til at renovere skoler, dagtilbud og veje.

– Det er vigtigt, at der kommer en målrettet økonomisk indsprøjtning til at løfte de fysiske rammer omkring vores skoler. I alt for lang tid har det været et underprioriteret område, siger direktør i FRI, Henrik Garver.

Skriger på energirenoveringer

I Synergi giver aftalen også anledning til undren.

For det første er pengene ikke øremærket, selv om Claus Ekman anerkender, at signalet, om hvor pengene skal gå hen, er klart.

Læs også

Trods nedtur: Behovet for ingeniører er højt – særligt de danske

For det andet undrer det, at den ny aftale er 400.000 mio. kr. mindre end den sidste aftale. Både fordi inflationen har fået priserne til at stige på byggematerialer, men også fordi det netop er de dyre energirenoveringer, der er stærkt påkrævet på skolerne.

4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke, ifølge tal, Synergi præsenterer.

– Den kommunale bygningsmasse trænger over en bred kam til et markant løft – det gælder både ift. indeklima, energieffektivitet og generel tilstand, siger Claus Ekman.

– Det er en strukturel udfordring, som jeg håber, regeringen prioriterer at løse. Men i første omgang er jeg godt tilfreds med, at der nu er kommet fokus på at sikre bedre folkeskoler.

Mangler et element

I FRI giver den ny aftale også anledning til undren.

Renoveringerne er netop så essentielle for kommunerne, at der burde laves en strategi for at belønne dem, der er gode til at renovere.

Læs også

Håndværkere drukner i byggeaffald: Retter skarp kritik mod Miljøstyrelsen

– Kommunerne bør belønnes, hvis de arbejder med strategiske planer for vedligehold af deres bygninger og anlæg, siger Henrik Garver.

–  Her kunne et dynamisk element i en fremtidig kommuneaftale være, at kommunerne godt måtte investere udover den aftalte ramme, hvis det gav et løft i bygningernes tilstand, så der på sigt blev tale om en reel besparelse. Det er dyrt at lade stå til, afslutter han.

Relateret indhold