Ejendomsudvikleren AG Gruppen og pensionskassen Lægernes Pension har sammen flere end 900 boliger i Storkøbenhavn, der enten står klar eller er i gang med at blive bygget.
De to parter udvikler, forvalter og kvalitetssikrer sammen. Samtidig oplyser de, at der vil komme flere projekter løbende.
Det skaber en masse administrativt arbejde, som AG Gruppen og Lægernes Pension nu vil samle i et nyt ejendomsforvaltningsselskab, der skal skabe bedre administration og kvalitet omkring de mange boliger og projekter.
AG Gruppen og Nordea går sammen om 49 boliger på Nørrebro
– Når vi samler kompetencerne i et fælles selskab, styrker vi mulighederne for at udvikle porteføljen og skabe endnu bedre rammer for beboerne. Vores ambition er at sikre en høj kvalitet i både ejendommenes drift og udvikling, samtidig med at vi udnytter det potentiale, der ligger i porteføljen, siger Bjarke W. Graae, CEO i AG Gruppen.
Det fælles selskab – som indtil videre er navnløst – skal sikre en integreret tilgang til forvaltningen af porteføljen, hvor strategiske beslutninger om drift, vedligeholdelse og udvikling sker med fokus på langsigtet værdiskabelse for investorer og lejere.
– Med etableringen af et fælles forvaltningsselskab får vi mulighed for at arbejde endnu mere langsigtet med ejendommenes drift og værdiskabelse til gavn for både lejere og pensionskassens medlemmer, siger Jan H. Willard, viceinvesteringsdirektør i Lægernes Pension.
Til at stå i spidsen for det nye selskaber er ansat Jannie With Hasselbalch. Hun kommer seneste fra en stilling som head of asset management hos SF Management.
