Radon udfordringer i flere boliger end forventet
- Et stort studie fra BUILD – Aalborg Universitet peger på, at problemet med for højt indhold af radon i indeluften i boliger er større, end det hidtil har været antaget. Studiet viser, at mellem 470.000 og 650.000 danske husstande har for høje niveauer af radon i indeluften – det er 39 procent af de danske boliger. Radonindhold i indeluften var på over 100 Bq/m3 (becquerel per kubikmeter luft), som er WHO’s anbefalede grænseværdi og den nationale grænseværdi i Danmark.
- Tidligere var vurderingen, at problemet “kun” berørte 280.000 danske husstande, men det nye studie viser på baggrund af en stor mængde nyere data, at et langt større antal boliger har udfordringer med indeluften.
- Data til analysen stammer fra målinger i 4.593 fritliggende énfamilie-, kæde- eller rækkehuse fra 2015 til 2020. Målingerne blev bestilt af boligejere selv i en kampagne gennemført af Realdania og Bolius.
- Der var i undersøgelsen 33 danske kommuner, hvor over 50 % af boligerne havde for høje koncentrationer. Og i 9 kommuner fandt man for høje koncentrationer i flere end 60 % af de undersøgte boliger.
Mange boliger har et for højt indhold af radon i indeluften, og også i nyopførte bygninger bliver der målt for højt indhold af den skadelige luftart.
Siden 2010 har Bygningsreglementet sat en grænse ved 100 Bq/m³ radon i indeluften i nybyg- & renoveringsprojekter, men én af udfordringerne for byggebranchen er, at målingerne først foretages, når bygningen står færdig, og brugerne er flyttet ind. Det kan medføre store efterfølgende udgifter for de involverede i nybyggeriet, hvis målinger viser, at grænseværdierne for radon i indeluften er overskredet, så det er nødvendigt at bore ind under en bygning og etablere sug eller lignende tiltag for at løse problemet.
Mange vælger derfor at forebygge problemet ved i byggefasen at fremtidssikre bygningen med en løsning med Jackon Radonplade og Jackon Radon Connect. Løsningen kan til enhver tid nedbringe radonindholdet i indeklimaet med op til 99%.
Forebygger radonproblemer
BEWI er én af de førende leverandører af radonsikring i Danmark, og herfra anbefaler ingeniør og projektrådgiver Martin Bendix, at nye bygninger opføres med Jackon Radonplade og Jackon Radon Connect som et aktivt suglag mod radon.
– En god radonsikring er uden særlig betydning for økonomien i det samlede projekt, men den kan forebygge store problemer i fremtiden, siger Martin Bendix, ingeniør og projektrådgiver hos BEWI Insulation Danmark A/S.
Løsningen med Jackon Radonpladen kan faktisk give besparelser, da løsningen giver mulighed for at spare på den ovenliggende isolering.
– Når løsningen tænkes med fra begyndelsen, så er det muligt at medregne isolansen fra radonpladen i den samlede beregning. Det sparer i gennemsnit 35 mm på den ovenliggende isolering, forklarer Martin Bendix.
Besparelsen med Jackon Radonpladen står i modsætning til andre løsninger med ventilering af det kapillarbrydende lag med kold udeluft – her er der tværtimod typisk udgifter til en merisolering på ca. 85 mm.
Den sikreste løsning indeholder udover Jackon Radonplade og Jackon Radon Connect også en tætning med Jackon Radon Solution, som indeholder en slidstærk radondug og alt nødvendigt tilbehør.
Sikker og bygbar radonsikring
Når ingeniør og projektrådgiver Martin Bendix rådgiver entreprenører, bygherrerådgivere og arkitekter om sikring mod radon ved nybyggeri, så peger han altid på Jackon Radonplade med Jackon Radon Connect som en sikker og bygbar løsning, der kan give tryghed også på længere sigt.
Pladen er en såkaldt sugplade støbt med smalle luftkanaler, som udlægges direkte på gruslaget, inden der efterfølgende opbygges med EPS-isolering ovenpå.
Sugpladen lægges på hele gulvarealet og skaber dermed et homogent og effektivt suglag, hvor radon bortledes via aftræksrør monteret i Jackon Radon Connect.
– Der er ikke så meget, der kan gå galt med plade og sug, men der er større usikkerhed og flere krav til den projekterende og udførende med folie, forklarer Martin Bendix.
Suglaget kan aktiveres senere
Med plade og sug er der samtidig mulighed for at forsikre sig mod problemer i fremtiden. Sugpladens aftræksrør behøver ikke være aktive, når bygningen tages i brug. Der kan være flere aftræksrør, og nogle kan være afblændede, men hvis der senere bliver målt for højt indhold af radon i bygningen, er det er muligt senere at aktivere eller skrue op for ventilationen til aftræksrørene.
– Det er den eneste løsning, hvor der er reel mulighed for efterregulering. Nogle bygninger er tætte, når de lige er blevet opført, men så kommer der problemer med tiden. Måske opstår der svindrevner i betonen, eller ventilationen bliver mindre effektiv, eller der kommer utætheder af andre årsager. Så gør det en stor forskel, at der er mulighed for efterregulering ved at skrue op for kanalventilatoren, forklarer Martin Bendix.
Radon er et knockout-kriterie for DGNB-certificering
Det blev i 2023 muligt at bygge enfamiliehuse og andre mindre bygninger med DGNB-certificering. Green Building Council har sammen med branchen udviklet en bæredygtighedscertificering målrettet bygninger i denne størrelse – DGNB Villa.
Det er i DGNB Villa-certificeringen et krav, at en familie kan flytte ind i et certificeret hus med et sundt indeklima.
Radonmålinger er et såkaldt “knockout kriterie” i en DGNB-certificering – der skal måles, når bygningen står færdig, og hvis indholdet af radon i indeluften i villaen bliver målt for højt og ikke nedbringes, så bortfalder villaens certificering.
– Der skal måles i fyringssæsonen fra oktober til april, og hvis målingen ikke ligger under 100 Bq/m³ radon, så bortfalder den betingede certificering, fortæller Martin Bendix, ingeniør og projektrådgiver hos BEWI Insulation Danmark A/S.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.
