Frygt for bøder må ikke dræbe dialogen om bæredygtighed i byggeriet

Han siger videre, at konsekvensen er, at vi ser en tilgang fra Forbrugerombudsmandens kontor, hvor man
desværre direkte fraråder at kalde et produkt bæredygtigt. Byggebranchen har brug for konkrete retningslinjer for bæredygtighed, og de skal sættes af certificerede fagfolk – ikke af jurister, mener han. Søren Kjær siger:

Jeg synes, det er bekymrende, at den essentielle samtale om bæredygtighed bremses af manglende oplysning. Alle skal være trygge ved bæredygtighed, og ESG-rapportering kan være en vej til mere transparens. Med udgangspunkt i de standarder, der allerede findes – eksempelvis ’DS 15941 Bæredygtighed indenfor byggeri og anlæg’ samt ’DS/EN ISO 14021:2016 Miljømærkning – Egendeklaration
af miljøpåstande’ – er det lykkedes for Djurs Consult at lave en verificerbar ESG-rapport.

ESG-rapportering som værktøj

ESG-rapportering udført af certificerede rådgivere kan være et værktøj til at dokumentere og journalisere dokumentation for virksomhedens påstande omkring klima, miljø samt bæredygtighed, men det er essentielt at dokumentationen bliver faktatjekket af certificerede fagfolk. Søren Kjær er klar over at, der findes sorte får i byggebranchen, men det gør der i alle brancher, og han synes, det er urimeligt, hvis de lægger hindringer i vejen for mere bæredygtighed i byggeriet.

– Vi har udgivet en ny kvikguide som forslag til, hvorledes vi bør italesætte netop bæredygtighed. De sorte får, som ikke følger de tilgængelige vejledninger, vil over tid helt automatisk blive sanktioneret og vil dermed opgive at være aktør i eller leverandør til byggebranchen, hvis ikke de har dokumentationen for en grøn profil i orden. Men der skal langt mere oplysning til, siger Søren Kjær.

Svært gennemskuelige retningslinjer

Han mener, at standardisering er den rigtige vej at gå. Begreber som LCA, LCC, ESG, CSRD og ikke mindst EU-taksonomi skal gøres letforståelige for menigmand, lige som regel- samt lovtekster skal oversættes til mere tilgængelig form. Det nytter ikke, at forklarende vejledninger bliver for lange, når budskabet om grøn omstilling skal vinde gehør i byggeriets værdikæde.

– De store aktører i branchen har de nødvendige muskler til at takle den udfordring, men det har man ikke altid blandt de mindre og mellemstore virksomheder, og derfor er jeg af den overbevisning, at det er tvingende nødvendigt, at byggebranchen kigger indad og får skabt fælles retningslinjer for, hvad bæredygtigt byggeri egentlig er. Ellers når vi aldrig i mål med den grønne omstilling, forklarer Søren Kjær.

Frygter censur i byggebranchen

Hans store frygt er, at risikoen for at blive slået oven i hovedet med en bøde udstedt af Forbrugerombudsmandens kontor vil lægge en dæmper på dialogen om bæredygtighed i byggeriet i en sådan grad, at udviklingen videre frem bliver sat på hold. I Djurs Consult har man flere eksempler på kunder, der er på vej med nye tiltag i bæredygtighedens navn, men som ganske enkelt ikke tør gå ud med
budskabet.

I dag er vejledningerne fra Forbrugerombudsmanden og Rådet for Bæredygtigt Byggeri for svære at læse, og vi bør diskutere om de gældende vejledninger er fyldestgørende i forhold til det kvalitetsniveau, vi har brug for. Markedsføringsloven skal naturligvis tages i ed, for man må ikke sige ting, der ikke er rigtige. Men man må gerne italesætte bæredygtighed uden censur, og jeg mener, det er ærgerligt, at man fra Forbrugerombudsmandens kontor direkte fraråder at anvende ordet bæredygtigt, uddyber Søren Kjær.

Tilgangen bør ændres

Han betvivler ikke advokaternes kompetence i forhold til, hvorledes man overholder markedsføringsloven, men han ønsker en åben diskussion af, hvilke kompetencer, der bør kræves i forhold til viden om bæredygtigt byggeri.

I bestræbelserne på at undgå, at frygtbilleder dræber enhver diskussion om bæredygtighed, vil jeg med vores nye kvikguide i hånden, som i øvrigt bliver frit tilgængelig, række ud til Forbrugerombudsmanden med henblik på en dialog om, hvorledes vi kan få skabt en fælles forståelse og ikke mindst transparens for, hvorledes indsatsen for en mere bæredygtig byggebranche skal håndteres, siger Søren Kjær videre.

Cirkelmærket kan lette processen

Han er overbevist om, at gennem transformation og renovering af den eksisterende bygningsmasse, det digitale materialepas, genbrug samt genanvendelse og selektiv nedrivning kan der virkelig gøres en forskel, når det gælder om at forenkle dokumentationsbyrden. Det er et udsagn, der bygger på mange års erfaring med og arbejde for højere grad af bæredygtighed i byggeriet.

– I efteråret 2024 lancerede vi første version af Cirkelmærket. Det er en ordning under udvikling, der skal være med til at gøre det både nemmere og mere enkelt at fremskaffe samt give adgang til dokumentation på genanvendte byggematerialer i almindelighed og ikke mindst genbrugsmaterialer i særdeleshed. Vi vil på grund af de hårde markedsføringsregler for miljøpåstande undgå udsagn om miljørigtighed, CO2-reducering og bæredygtighed i forbindelse med Cirkelmærket, forklarer Søren Kjær.

Nu fokus på selektiv nedrivning

Han er certificeret bæredygtighedsrådgiver, certificeret og fagansvarlig brandrådgiver samt energi- og indeklimakonsulent og arbejder derfor til dagligt med, hvorledes klimaaftrykket i byggeriet kan mindskes.
Både når det gælder nybyggeri, og når det gælder renovering af den eksisterende bygningsmasse. Han fortæller videre, at det bliver muligt at blive certificeret som inspektør inden for Cirkelmærkeordningen, men også at blive autoriseret til at håndtere selektiv nedrivning.

– Det kræver nemlig en autorisation for, at man kan godkendes til at vurdere samt kortlægge, hvilke ressourcer i en bygning der kan genbruges. Samtidig er vi blevet medlem af fagudvalget ved Dansk Standard, som udvikler de internationale standarder for Det Digitale Produktpas. Håbet er at gøre det nemmere at sikre kvaliteten af genbrugsmaterialer, da Det Digitale Produktpas for nuværende kommer til at gælde alle nye materialer, som lanceres på det europæiske marked. Vi håber det også kommer til at
inkludere genanvendte materialer og genbrugsmaterialer, slutter Søren Kjær.