Sidste chance for indstilling til Renoverprisen 2019

Efter i dag kan der ikke længere indstilles forslag til Danmarks bedste renovering.
The Silo i Nordhavn vandt Renoverprisen 2018. Foto: Carsten Ingemann.
The Silo i Nordhavn vandt Renoverprisen 2018. Foto: Carsten Ingemann.

Til efteråret kåres Danmarks Bedste Renovering – og vil du have indflydelse på, hvilke projekter der er med i opløbet, så kan du stadig nå at indstille dit favoritprojekt. Men det skal være nu, for efter i dag lukkes muligheden for indstillinger til konkurrencen om Renoverprisen 2019.

Inden i dag er 115 projekter fordelt i fem kategorier indstillet, men mon ikke der kommer en række projekter her i sidste øjeblik?

Sidste år blev der indstillet i alt 182 projekter til prisen, og ud af dem var der især mange renoveringer af private parcelhuse. Parterne bag prisen håber på igen i år at se mange gode eksempler på renoveringer af private boliger – såvel som alle andre typer af renoveringer, der kan inspirere.

Specialpris

Udover Renoverprisen vil der også i år blive uddelt en specialpris. Specialprisen gives til et projekt, der ikke nødvendigvis lever op til alle Renoverprisens krav, men som på den ene eller anden måde er præget af en originalitet og kreativitet, som fortjener anderkendelse.

Du kan nemt indstille et renoveringsprojekt her. De nominerede projekter til Renoverprisen 2019 offentliggøres medio juni. Vinderne af både Renoverprisen og Specialprisen kåres ved en prisfest til september.

Relateret indhold