Designteamet hos Knauf stod over for udfordringen om, hvordan man forener akustiske egenskaber med en ubrudt overflade, hvor der samtidig skal være nem adgang til installationerne bag.
Løsningen blev et produkt med perforering til kant og en ny overflade med veldefinerede linjer. Den nye serie af akustiklofter går under navnet Knauf Unity.
Gipspladens abstraktionsareal, som optager lydbølger, er øget fra 12 til 17 procent, fordi vi perforerer til kanten.
Design- & udviklingschef Erik Ipsen Knauf
– En skarp, gennemgående og monolitisk overflade er førsteprioritet hos arkitekterne, når de vælger loftelementer. Arkitekternes ønske er vores udfordring, fordi vi ikke blot skal skabe en æstetisk flot løsning, men også skal tage hensyn til den daglige drift og vedligehold i en bygning. Loftspladerne skal være nemme at demontere, hvilket er svært foreneligt med ønsket om en glat og ubrudt overflade, siger Erik Ipsen, design- & udviklingschef hos Knauf.
Designteamet udviklede Unity, der er det første systemloft i gips, som har perforeringer helt ud til kanten. Det æstetiske udtryk med den ubrudte og stilrene overflade er sikret gennem polerede og skarpe kanter, samt et skinnesystem, som enten kan være skjult eller forsænket i konstruktionen.
Akustiske egenskaber
Det nye design har forbedret gipspladernes akustiske egenskaber yderligere:
– Gipspladens abstraktionsareal, som optager lydbølger, er øget fra 12 til 17 procent, fordi vi perforerer til kanten. Det giver ligeledes bedre diffusionsegenskaber, hvilket betyder, at lyden fordeles bedre i rummet. Det giver Unity en fremragende akustisk virkning, som er med til at skabe et bedre indeklima. Det nye design fastholder den nemme montage og demontage, som vores andre byggesystemer er kendt for. Det daglige vedligehold af bygningen er derved også tænkt med i løsningen. Med Unity har vi fundet en unik løsning, hvor alle parters ønsker og behov forenes – hvilket er eksistensgrundlaget for Unity. Fokusgruppen og den viden den gav os, viser hvor vigtig kundeinddragelse er i arbejdet med at udvikle og optimere byggematerialer, siger Erik Ipsen.
Boblende design til bar
The Wine and View bar i Helsinki Lufthavn er et godt eksempel på et byggeri, hvor Unity passer perfekt ind.
– The Wine and View bar er et særligt projekt, som stiller store krav til byggematerialernes funktionalitet og ikke mindst design. Baren er tænkt til at være et sted, hvor man kan slappe af fra lufthavnens støj, stress og jag og få sig et glas vin eller champagne i rolige omgivelser. Byggematerialerne skulle derfor passe til denne profil. Endvidere skulle vi tage højde for, at der i en lufthavn er strenge krav om for eksempel brandsikkerhed, og at man nemt skal kunne tilgå installationerne i lofterne. Vi ledte derfor efter et multifunktionelt og holdbart byggemateriale, som samtidig havde det rigtige æstetiske udtryk i forhold til vores designmæssige visioner, siger arkitekt Teemu Nojonen fra Amerikka Design Office, som står bag The Wine and Wiew Bar.
Gipspladens perforeringer imiterer champagnens sprudlende bobler og er med til at skabe den helt rigtige atmosfære af eksklusivitet og liv i baren.
– Loftets glatte hvide overflade reflekterer sollyset og gør, at det kommer til sin ret – selv om aftenen. På den måde er selve barens design med til at bidrage til oplevelsen, slutter Teemu Nojonen.
Knauf Unity er også benyttet i blandt andet koncerthusene Musikkens Hus og Malmö Live.