Havnefronten i Vejle er blandt de mest omkalfatrede i landet. Efter Bølgens færdiggørelse og tilkomsten af Fjordenhus er turen over motorvejsbroen blevet langt mere interessant for de arkitekturinteresserede. Og netop derfor skal de næste år heller ikke kun have fokus på de mere særegne byggerier, men også på sammenhængskraft og bæredygtighed, forklarer stadsarkitekt Lisbet Wolters.
– Jeg kan med mine tre år i stolen ikke alene tage æren for, at vi er med helt fremme, når det kommer til arkitekturen. Min store opgave i de kommende år bliver klimasikring. Vejle er bygget i bunden af en fjord med skråninger på alle sider, og vi ligger som en prop i bunden af et stort regnvandsafløb. Vi skal stille krav om klimasikring, som tænkes ind fra begyndelsen af et byggeri og ikke først til sidst, siger hun.
Der skal være plads til det mere stilfærdige byggeri.
Stadsarkitekt Lisbet Wolters Vejle Kommune
I øjenhøjde
Hvordan den klimamæssige bæredygtighed skal udmøntes, ligger endnu ikke fast. Det bliver også et politisk spørgsmål.
Men noget af det, som står på Lisbet Wolters ønskeseddel – ikke bare denne jul, er, hvordan Vejles skyline skal tage sig ud.
– Der skal også være plads til det mere stilfærdige byggeri. Når man har meget markante bygningsværker, som tager meget plads og opmærksomhed, skal de omkringliggende bygninger give rum, lyder det fra arkitekten, som har talt sig godt varm.
Højde er godt, understreger hun, men der skal også være plads til lavere byggeri i en by, som trods placeringen i det tæt befolkede trekantsområde, kun er landets 9. største.
– Det er de rum, som er mellem bygningerne, der er byen. Derfor prioriterer vi, at særligt rummene på Havneøen ikke bliver private, men at der er adgang for alle. Og det skulle gerne skinne igennem i hele Vejle, erklærer hun.
Naturen i centrum
Grunden til, at man prioriterer byrum og lavere bygninger, skyldes ifølge stadsarkitekten, at man har lagt øret til jorden. Eller måske rettere lagt øret til tilflytterne.
– Noget af det centrale for mange af dem, som rykker til Vejle, er vores natur. Den skulle vi i givet fald gerne bevare, hvis vi vil holde tiltrækningskraften høj, siger hun.
Det er ligeledes, hvad man arbejder på i stadsarkitektens andet store fokusområde. Vejles nye bydel, Ny Rosborg. Oven på en genbrugsplads, hvor der de seneste 25 år mest har været plads til affald, skal der ligge boliger til 5000 mennesker, arbejdspladser og natur.
For alle
Og det er stadsarkitektens opdrag, at sikre den byudvikling, som ikke kommer af sig selv. Blandt andet natur. For der er noget, som projektudviklerne kan klare på egen hånd, mener Lisbet Wolters.
– Lidt populært sagt er der en type byggeri, som nok skal komme til byen. Der taler jeg om boliger mellem 80 og 110 kvadratmeter i et fire til seksetagers hus med parkeringspladser. Det er investorernes metervare, siger Lisbet Wolters, som arbejder på at sikre, at der også bliver plads til en anden type byggeri.
– Vi har et aktivt ældreråd, som også har ideer. Foruden 29 lokalråd. Vi går i dialog, så vi sikrer, at de boliger, vi bygger, passer til alle segmenter.
Se interviewet med stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy her.
Se interviewet med stadsarkitekten i Aalborg, Peder Baltzer her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';