Miko Holding, der står bag Miko Gulve, har overtaget 50 % af Hammelsvang og 45 % af Silkeborg Gulvbelægning.
– Det har været vigtigt for os at tage os tid til at sikre, at vi respekterer både historien, kulturen og medarbejderne i de respektive virksomheder, siger ejer af Miko Gulve, Christian D. Christensen.
BAT-Kartellet skifter navn: ”Verden har ændret sig”
Hammelsvang og Silkeborg Gulvbelægning har tilsammen 80 medarbejdere, og Miko Gulve har 59 medarbejdere.
Sikrer konkurrenceevnen
Med opkøbet rustes de tre virksomheder til fremtiden med øget konkurrence og stigende krav, fortæller adm. direktør i Hammelsvang, Mogens Hammelsvang:
– Vi ser frem til et tæt samarbejde med Miko Gulve, og dette opkøb vil sikre vores fremtidige konkurrenceevne.
Tidligere Lendager-profil er ny partner hos fremadstormende Revalu
Mogens Hammelsvang fortsætter som adm. direktør for Hammelsvang og Silkeborg Gulvbelægning, mens den nu tidligere medejer Kim Bundgaard går på pension.
Christian Lænsø ejer fortsat 10 % af Silkeborg Gulvbelægning.
Derudover hentes nye kræfter ind, idet Preben Kristensen, tidligere medejer og økonomidirektør hos EHJ Energi, tiltræder som økonomichef.