Kæmpe underskud: Aarhus redder kriseramt ejendomsenhed

Næsten 150 mio. kr. var Aarhus Ejendomme i underskud i 2025, og balancen halter stadig efter kommunens pengeindsprøjtning.
- For Aarhus Ejendomme er katastrofen afværget, men det er ikke sådan, at vi nu blot kan læne os lettede tilbage. Der venter stadig nogle store og vigtige opgaver og prioriteringer, siger Nicolaj Bang, rådmand i Aarhus Kommune.

Budgetforhandlingerne er afsluttet i Aarhus Kommune. Med kommunens ord skal “aarhusianerne hurtigere frem”.

Det skal nye investeringer i kommunen afspejle.

Aarhus Kommune planlægger derfor massive investeringe i den kollektive trafik og forholdene for forgængere og cyklister. Der er for mange og lange trafikkøer i Aarhus lige nu.

Læs også

4.200 boliger kan lande udenfor Aarhus

– Hvis vi ikke gør noget, så bryder det hele sammen. Derfor er jeg glad for, at forligspartierne er enige om at investere massivt i at forbedre forholdene for alle typer af trafikanter, siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø.

Kommunen sætter også penge af til renoveringer af toiletter på skoler og daginstitutioner, til at sikre til at sikre gennemførelsen af renoveringen af Rundhøjskolen og opførelsen af en ny daginstitution i Lisbjerg.

Endelig spillede Aarhus Ejendomme en hovedrolle i budgetforhandlingerne. Forligspartierne blev enige om, at ejendomsenhed skal have økonomisk hjælp og dermed reddes ud af krisen.  

”Katastrofen er afværget”

Aarhus Ejendomme har været i store økonomiske vanskeligheder, særligt med et underskud i regnskabet for 2025 på 147 mio. kr.

Men den kommune ejendomsenhed er for vigtig for kommunen, slår partierne fast.

Den skal muliggøre en mere effektiv ejendomsportefølje med god service, færre kvadratmeter og reduceret klimaaftryk, oplyser de.

Læs også

Aarhus Amtssygehus fra 1935 godkendt til kontorlandskab

Derfor er der behov for at lægge penge til side i budgetforliget til Aarhus Ejendomme, så de kan yde den nødvendige service, og fortsætte de allerede igangsatte boligprojekter.

– For Aarhus Ejendomme er katastrofen afværget, men det er ikke sådan, at vi nu blot kan læne os lettede tilbage. Der venter stadig nogle store og vigtige opgaver og prioriteringer, siger Nicolaj Bang

Selv med den økonomiske hjælp er der stadig ikke balance i regnskabet hos ejendomsenhed, oplyser Aarhus Kommune.

Nicolaj Bang gentager derfor sin opfordring fra i foråret til Aarhus Ejendomme om at få styr på budgetterne.

– Den planlagte om- og udbygning af Rundhøjskolen og dagtilbudsafdelingen på Thomas Windings Gade har været meget vigtigt for mig at prioritere. Vi har nu en vigtig opgave med at få undersøgt, hvordan vi kan sørge for, at andre projekter med overskredne budgetter også kommer i mål, siger rådmanden.

Relateret indhold