HusCompagniet starter 2026 fornuftigt ud. Den store byggevirksomhed har øget omsætningen med 25 % til 791 mio. kr. i 1. kvartal 2026.
Det er drevet af et godt aktivitetsniveau i forlængelse af den solide salgsfremgang i de første tre kvartaler af 2025, oplyser de.
EBITDA steg 9 % til 18 mio. kr., svarende til en margin på 2,3 % sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6 % i 1. kvartal 2025. EBIT udgjorde 5 mio. kr., et fald fra 6 mio. kr. i sammenligningsperioden.
– Vi skabte omsætningsvækst og indtjening i tråd med forventningerne efter fortsat eksekvering på vores solide ordrebeholdning, siger CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.
HusCompagniet er udfordret på indtjeningen
Salget af huse er dog faldet med hele 44 % og bruttomarginen i 1. kvartal 2026 er faldet fra 19,5 % til 16,4 % i sammenligningsperioden.
Det skyldes ifølge HusCompagniet primært et fald inden for række- og træhuse i forhold til en sammenligningsperiode, og den lavere margin på tværs af segmenterne var påvirket af de tre udfordrede B2B-projekter og en kold januar måned.
Skifter kurs og sælger fabrik
I 2026 har HusCompagniet netop solgt elementfabrikken Nordic Wood Industries i Esbjerg.
Det er en direkte konsekvens af deres ændrede strategi, hvor de vil tilbage til kernen, ifølge Martin Ravn-Nielsen.
– Vi fortsatte med at eksekvere på den reviderede strategi for vores rækkehusforretning med et mål om at vende tilbage til kernen og levere forbedrede resultater og lønsomhed fremfor vækst, og det forventes at medføre lavere salg i 2026, siger han.
HusCompagniet øger omsætningen markant: Her tager salget fart
Salget har styrket deres “asset-light-profil”.
Baseret på foreløbige tal forventes transaktionen at reducere den nettorentebærende gæld med 56 mio. kr. i 2026 og medføre et regnskabsmæssigt tab på 68 mio. kr., der indregnes som særlige poster i 2. kvartal 2026.
Høje forventninger til 2026
HusCompagniet holder fast i de forventninger, der havde til 2026, efter at have set de første regnskabstal. Det vil sige.
- Omsætningen forventes at blive 3,0-3,3 mia. kr.
- EBITDA før særlige poster forventes at blive 70-130 mio. kr.
- Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster forventes at blive 15-75 mio. kr.
Fortsætter samarbejdet: Mikser flere boligtyper i nyt projekt
Forventningerne til 2026 er baseret på, at der leveres 1.000-1.300 huse. Forventningerne er positivt påvirket af den højere ordrebeholdning, mens fortsat geopolitisk uro og konflikter har en negativ indvirkning på markedsdynamikkerne.
Det antages desuden, at der ikke opstår en væsentlig forværring af den geopolitiske spænding i Mellemøsten.
